Vidensmedier - Portfolio 4

1) Hvordan ser jeg på medier nu, sammenlignet med da jeg startede på modulet?

Jeg er blevet meget mere bevidst om de medier jeg støder på i dagligdagen, fra tale til sms til avis til email. Undervisningen har givet mig nogle andre metaforer og redskaber til at tænke med og på med hensyn til medier. Da jeg startede på modulet tænkte jeg trods alt ikke så meget over alle de medier, der gennemsyrer vores dagligdag, men jeg mente nu alligevel at de var vigtige. Den mening har jeg stadig, men nu tror jeg at jeg har en lidt bedre grundlag for at tænke det. Jeg vil endda gå så langt som at sige at medier er noget af det vigtigste vi har, vores mest grundlæggende teknologi hvorpå alt andet er baseret. Hvordan ville vi leve uden medier? Ville vi overhovedet kunne siges at være intelligente, på en måde der adskiller os fra andre dyr? Jeg tror at intelligens (på arts-plan) og et øget brug af medier hænger tæt sammen; at de dyr, der lever socialt, og derfor benytter medier til at kommunikere indbyrdes, er mere intelligente end andre dyr. (Det kunne være et spændende udsagn at skulle forsvare!) Derfor mener jeg at vores brug af medier gør os til mennesker, som tænkende væsener.


2) Hvordan var min læring på modulet?

Jeg mener at jeg har ydet en god insats på modulet, både i timerne og hjemme. Selv om jeg ikke lige er den mest højrøstede, har jeg fulgt godt med, og jeg syntes at jeg har fået meget ud af undervisningen - meget mere end hvis jeg havde holdt mig til bare at læse det grundlæggende materiale. Jeg syntes især at de Powerpoints vi har fået har været gode, for de er klare, præcise og interessante. Jeg havde ikke så tit tid nok til at fordybe mig i det videregående materiale, men jeg syntes klart at det er spændende nok til at jeg vil kigge på det når jeg får tid. Der er helt klart mange ting der er spændende nok til at ligge til grund for en opgave senere hen i uddannelsen, måske noget projektarbejde hvis vi får lov til at vælge selv. Jeg kan sagtens se brugbarheden af de teorier vi er blevet præsenteret med langt ud i fremtiden.

Vidensmedier - Portfolio 3

Vidensmedier
Portfolio 3
af Kristina Amaloo


”The social use and context of an artifact can determine a product’s success as a
meaningful object of use.”




Fig.1 Evolutionen af mobilen.
Kilde: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/Mobile_phone_evolution.jpg/400px-Mobile_phone_evolution.jpg



Indledning

Til denne opgave skulle jeg vælge et medie, og gøre rede for det i lyset af vidensmediernes verden. Jeg har valgt at kigge nærmere på mobiltelefonen. Mobilen er efterhånden en velkendt størrelse i gadebilledet i mange lande, men hvad betyder dette egentligt for os i hverdagen? Hvordan undgår vi at blive overvældet af alle de muligheder og brugspotentialer vi står med, når vi tænder for denne lille maskine? Jeg vil prøve at give mit bud på nogle af denne teknologi’s positive såvel som negative aspekter, samt nogle eksempler på, hvorledes vor adfærd har ændret sig netop på grund af mobiltelefonen’s indtog i vores hverdag.

Der er dem, der er skeptiske over for de nye medier/teknologier, der syntes at blive hældt ud over os på en nærmest daglig basis, og som Postman siger i sin bog Teknopolis , "de kloge lader sig ikke rive med". De kloge kunne også kaldes teknofober. Så er der dem som Postman refererer til som teknofile, dvs. personer, som ikke nærer den samme skepsis over for de nye medier, men ser optimistisk på alle opfindelser.

Platon fortalte i sit værk Faidros hvad guden Theuth sagde til den ægyptiske konge Thamus om sin opfindelse af bogstaver, at de ville øge menneskehedens hukommelse og visdom, hvortil kong Thamus svarede, at de ville gøre det stik modsatte, fordi de kun var et middel til ydre påmindelse. Kong Thamus var også bange for, at visdom ikke ville kunne skelnes fra den blotte viden, som det nye medie ville øse ud over alle.

Man kunne påstå, at en mobil ligeledes er et middel til ydre påmindelse; f.eks. er der mange, der ikke længere går med ur fordi de kan se hvad klokken er på mobilen. Der er dem der lader 'vækkeursfunktionen’ fortælle dem ikke bare hvornår de skal noget, men også påminde dem om fødselsdage og andre vigtige dage, og om hvilke gøremål, de skal gøre, ikke bare hvornår. De hjælpes til at finde vej og kan lige ringe hjem og spørge hvad de skal købe ind. Mobilen har overtaget mange af funktionerne fra PDA´en og kan derfor bruges som en aflastning for vores hukommelse, som så er i fare for at blive svækket, sådan som Platon frygtede.

Desuden er de nyere mobiltelefoner også en forbindelse til alverdens viden, som man nærmest kan drukne i - ikke bare det som det er muligt at få fortalt ved at ringe til andre, men vi kan nu via mobiltelefonen også få viden om steder ved hjælp af GPS og 2D-barcode , og ikke mindst hente viden fra internettet med Google , Facebook , Wikipedia m.m. Meget af den viden er rent faktisk overfladisk, og giver ikke anledning til nogen tilegnelse af visdom for den, der opfatter den. Mange gange er dette endda tilsigtet, som med net-tjenester som Twitter. Som Postman siger opstår der en nedbrydning af den antagelse, at der er en forbindelse mellem information, fornuft og nytte, bl.a. igennem massemediernes 'tittit' -verden af soundbites uden kontekst og salget af uvæsentlige informationer. Men betyder det at teknofoberne har ret, og at mobilen ikke er noget vi skal råbe hurra for?

Selv Freud, der som Postman var skeptisk over for de nye teknologier i hans æra, var nødt til at sige om telefonen at "Man kunne fristes til at indvende, om det da ikke er en positiv lystgevinst, en ubetvivlelige tilvækst i lykkefølelse, når jeg, lige så tit det skal være, kan få stemmen af mit barn at høre, der lever hundreder af kilometer borte fra mig, og at jeg ganske kort efter, at min ven er gået i land, kan få at vide, at han er ankommet i god behold efter den lange besværlige rejse?" Han kvalificerer bagefter sine ord med eksempler på at det er teknologien der gjorde det muligt for hans barn eller ven at være så langt væk og derfor gjorde det nødvendigt at bruge telefonen - men han kunne ikke komme med nogen indvendinger mod telefonen selv som sådan.

Mobilen tillader de samme ting som fastnet telefonen, bare uden at man er bundet til et bestemt fysisk sted. Er man ude for en ulykke på motorvejen, er der hurtigt hjælp at hente igennem mobilen. Kan man ikke finde vej til en vens bopæl kan man spørge vedkommende med en hurtig sms, eller man kan ty til GPS hvis mobilen er udstyret med det. Er man forsinket i toget kan man ringe til arbejdet og forklare at man kommer for sent. Mobilen kan bringe os i kontakt med hinanden døgnet rundt, uanset hvor vi befinder os. Det er åbenlyst, at der også er mange fordele ved at have en mobil. Er det så de teknofile, der har ret? Skal vi tage mobilen til os med åbne arme?



Problemstilling

I denne opgave vil jeg forsøge at belyse spørgsmålene:
- Hvordan ændrer mobilen vores opfattelse af virkeligheden?
- Hvordan ændrer mobilen vores forestilling om lykke?
- Hvordan undgår en mobilbruger information overload?
- Hvordan vil man kunne bruge mobilen i et bibliotekssammenhæng?
For at kunne redegøre for disse spørgsmål vil jeg undersøge, hvad en mobil kan bruges til og hvordan vi opfatter den og verden igennem den. Endvidere vil jeg inddrage relevante teorier om medier fra Neil Postman, Klaus Bruhn Jensen, Joshua Meyrowitz m.m.


Hvad er en mobil, og hvad kan den?

Mobilen blev oprindeligt opfundet som et to-vejs kommunikationsredskab, men den har hurtigt udviklet sig til at være meget mere end det. Nu er den en allestedsnærværende interaktiv multimediemaskine; man kunne argumentere for at den faktisk er et meta-medie, da den efterhånden får flere og flere træk i lighed med computere, kameraer osv. Med en mobil er man ikke bare et par taster væk fra alle andre med en telefon (vel at mærke når man befinder sig i et område med dækning af mobilmaster), men man kan også gå på internettet (f.eks. kan man sende poster til Twitter, en nettjeneste der hele tiden opdaterer omverdenen med hvad du laver eller synes i øjeblikket), spille små spil for at afværge kedsomheden, skrive til sin blog, afspille musiknumre på mp3, tage billeder og video og sende dem til bekendte med mobiler, find vej med GPS, høre radio og sende sms'er, endda se fjernsyn og downloadede film. Med fremkomsten af den nye iPhone og kopiprodukter af samme type på scenen kan mobilen nu endnu mere end det. Der er tale om en slags mediekonvergens , hvor den mobile telefon er smeltet sammen med underholdningscentral, computer og PDA. Teknologien forøger lageret af tilgængelige informationer eksponentielt.

Dette forhold gør at man er nødt til forsøge at bringe informationsstrømmen under kontrol for at undgå information overload , hvilket har resulteret i en generel opbygning af hierarkiske systemer, fra vis nummer (så man kan sortere dem man ikke vil tale med fra når de ringer) til den tids- og tilhørs-relaterede hierarkisk opbygning af systemet for at holde styr på ens sms'er. Der er dog stadig langt igen før man kan sige, at informationskrisen er under kontrol; mange (især ældre) vælger simpelthen at ignorere nogle eller mange af det virvar af tilbud mobilen kommer med, for kun at koncentrere sig om selve opkaldene. Det må man sige er en drastisk, men effektiv løsning!

De unge synes simpelthen ikke at mærke til den samme grad information overload – for dem er det et spørgsmål om at svømme som en fisk igennem den informationsstrøm, vi andre drukner i. De er tilsyneladende allerede akklimatiseret til det pres, informationsstrømmen lægger på dem. Men strømmen vil kun tiltage, og på et tidspunkt vil heller ikke de kunne følge med. Hvad så?

Igennem tiderne har institutioner som staten og religionen haft størst betydning I forhold til at sørge for kontrol/ begrænsning af den information, der var til rådighed for borgerne. Religion har imidlertidigt ikke noget at gøre med mobilen, mens staten mest blander sig i privatlivets fred ved at optage opkald fra mistænkte. Dette har ikke noget med informationsoverfloden at gøre, så det ser vi bort fra. Mobiltjenester er stort set ureguleret af disse instanser.

Så er der tre tekniske metoder, vi vil kigge på. Det første er bureaukratiet, som består af en række teknikker der har til opgave at reducere mængden af informationer der skal bearbejdes. Den har vist sig ikke at kontrollere mobilen, men sluser den igennem – ja, den ligefrem understøtter dens udbredelse og brug i effektivitetens navn. Call centers bliver udstyret med opkaldsmenuer, og forretningsfolk bliver nødt til at have mobilen med sig så kontoret kan få fat i dem på alle tidspunkter af døgnet. Hvad så med ekspertise? Ekspertens specialviden kan bruges som en slags social navigation: siger eksperten at nogle funktioner er gode, andre mindre gode, kan mobilbrugeren tage stilling til hvad de vil optage af informationer igennem ekspertens vidensfilter. Så er der de bløde tekniske apparaturer som f.eks. meningsmålinger. Dem vil jeg vove at påstå er effektive på samme måde som eksperterne, fordi de bruger sociale informationer til at bekæmpe sociale informationer – fight fire with fire.

I lighed med computer-teknologien betyder mobiltelefon-teknologien, at kontrollen med den enorme mængde information og viden, der er til råde i vor tid, er lagt ud på brugerne, og at vi selv må sørge for at forvalte såvel de positive som de negative aspekter af konsekvenserne af disse teknologier.

Det kan være der vil komme en form for filter, der ligesom Google gjorde det muligt at navigere nettets kæmpe udbud af information, vil gøre det muligt at navigere mobilens mange tilbud. Indtil da må man væbne sig med, ikke tålmodighed, men zen. Man må vælge at bruge det man har mest brug for, og lade det andet ligge.

Som Postman postulerer er der intet medie, der kun tilføjer eller trækker fra, men nye medier ændrer i virkeligheden alt på økologisk vis. Enhver teknologi er omgivet af institutioner, hvis eksistens og opbygning afspejler det verdensbillede, teknologien favoriserer. Konkurrencen mellem medierne er hård, og når en gammel teknologi bliver 'angrebet' af en ny, betyder det at institutioner trues, og når det sker kommer samfundet i krise. Når hver en sådan ændring betyder at samfundet sendes ud i en krise, må samfundet nu befinde sig i permanent krise, da der opstår nye teknologier - og nye medier - konstant.


Mobilens virkelighed

"Nye teknologier forandrer strukturen i vores interesser: de ting, vi tænker over. De forandrer karakteren af vore symboler: de ting, vi tænker med. Og de forandrer fælleskabets væsen: arenaen, hvor tanker udvikles."

Mobilen er et medie af tredje grad , for den kombinerer tidligere medier og bidrager til nye virkelighedsfremstillinger og social interaktioner. Den virkelighed som vi oplever, er en hvor vi altid er i kontakt med andre, og hvor det beskrives (i hvert fald af dem der lever af at sælge mobiltjenester) som lykken. Lykken = nærvær, og nærvær = at holde kontakten, og hvad er bedre til at gøre dette med end en mobil? "The medium is the message", siger McLuhan , og i dette tilfælde er beskeden "jeg er der med dig". Reklamer gør meget ud af at vise, at når man er i kontakt via mobil er det ligesom at være der selv, og det er der mange der har taget til sig - i en sådan grad, at det offentlige og det private rum tit krydses. F.eks. kan man opleve at være et offentligt sted som på en station, i et tog eller i supermarkedet, og høre diskutioner der hører til det private. Der sker også det, at mobilen bringes ind i situationer hvor den ikke er velkommen, så brugeren bryder med gængse etikette. Før i tiden ville et privat opkald i offentligheden have været socialt upassende. Nu er mobiler ikke velkommen i biografer, under møder og i klasseværelset – men den er der alligevel, og bliver brugt selv når det bliver anset for særdeles upassende. Der er endda skoler og biografer, der laver forsøg med at bruge ny teknologi til at blokere for mobilen, mens man er på skolens eller biografens område (og derved virke som en kontrolinstans over for information overload). Sådan er mediets miljø gået fra at være relativt privat på kontoret eller i hjemmet til at være i offentlighedens sfære.

Mobilens sprog er i stigende grad kædet sammen med iconer, som udløser dens forskellige funktioner. Den har også remedieret en del af chattens uformelle udtryksformer igennem sms'er, som er slået voldsomt igennem på markedet. Her tænker jeg ikke bare på emoticons (smileys), men også på forkortelser af almindelig tekst (" J r dr kl.6 :) "). De ting har været med til at præge en mere uformel måde at kommunikere med hinanden på i hverdagen. Mediets kanal er ikke længere bare sproget, men også tekst og billeder.

En anden tankegang fremmet af mobilen er individualiteten. Der er mange modeller mobiler man kan vælge imellem, og dette er ikke bare et udtryk for hastigheden med hvilket mediet bliver forbedret (og derved de gamle mobiler forældet). Man skal udvise en stil, med den mobil man bruger – f.eks. kan man vælge ‘skins’ til at komme udenpå mobilen, forskellige ringetoner og diverse baggrundsbilleder til displayet. Desuden er bare det, at man har en privat mobil, udtryk for at man er særskildt fra andre; teknologien bliver bruget som emotionel protese, lige så meget som social protese.


Fig.2: Kommunikationsmatrix. Kilde: http://www.komm.ruc.dk/netpub/mk/26f1.jpg

Mobilen repræsenterer et kommunikationsmønster af typen konversation , men med adgang til nettet også af typen konsultation, og med teknologier der kan holde øje med hvor vi er via vores mobil (centrale overvågnings- og registreringssystemer), også af typen registrering.


Mobilen i biblioteket

Det er meget godt at sige at mobilen er nyttig, men det er måske bedre at komme med nogle konkrete eksempler på, hvordan dette medie kan virke som et vidensmedie. Derfra er det nærliggende for mig at tænke på mediernes Mekka: biblioteket. Eller måske rettere sagt, fremtidens bibliotek, hvor alle medier er velkomne og nyttige.

I øjeblikket er der ikke så meget man kan med en mobil i et bibliotek, som man ikke kan andre steder, men med lidt vision kan det ændres. Det er efterhånden ikke mange i dagens Danmark, der ikke har en mobil, og alt tyder på at tendensen er mod at endnu flere vil have sådan en størrelse i fremtiden. Hvorfor ikke drage nytte af denne allestedsnærværende multimediemaskine, som biblioteket oven i købet ikke behøver skaffe for brugerne? Trenden er mod pervasive computing , hvor computerteknologien er en del af alle vores materielle goder. Det må man kunne bruge til noget, og her er nogle eksempler på til hvad:

Radio Frequency Identification (RFID). Med en chip på størrelse med et riskorn (og i fremtiden nok endnu mindre) sat ind i det man vil finde, vil man øjeblikkeligt kunne identificere stedet, hvor ethvert af de materialer biblioteket råder over befinder sig. Men hvordan læser man denne lille chip for at finde det man søger? 'Med mobilen' er det indlysende svar. Ved at downloade og køre et lille program kan mobilen fortælle hvornår 'tampen brænder'. Slut med at lede forgæves efter en bog som bibliotekssystemet siger er hjemme. Dette system er allerede implementerede i et par biblioteker andre steder i verden, dog med PDAer som fokus.

Anmeldelser. Er en bog god eller dårlig, eller indeholder den det man skal bruge? Fremtidens teknik vil tillade brugerne at afgive deres egen mening om materialet, måske i stil med Customer Reviews på Amazon , hvor man kan tildele bøger stjerner alt efter hvor god eller dårlig man mener den er, og så uddybe hvorfor man kan eller ikke kan lide den. Det ville man så kunne finde frem på mobilen med samme program der kørte bibliotekets RFID-læser, og lynhurtigt kunne se om det var noget, man havde lyst til at låne.

Anbefalinger. Via data mining ville det være muligt for bibliotekssystemet at fortælle dig, hvad andre med dine registrerede interesser har lånt, og derved gøre plads til serendipitet , hvor man kan falde over noget man ikke ventede, men synes er interessant. Ligesom anmeldelserne ville man kunne se på mobilen om der var andet at kigge efter mens man var på biblioteket.

Reservering og genlån. Man ville kunne reservere og genlåne materialer med mobilen, og få besked via sms når en reservation var klar til hentning eller når noget materiale skulle genlånes eller afleveres. Dette er der allerede nogen biblioteker der gør.

Udlån. Hvorfor stå i lange køer til reserveringsmaskinerne, når man ved hjælp af pervasive computing og et lille program på mobilen kunne låne materialer med det samme?

E-bøger. Det vil kunne være muligt at låne digitale materialer som e-bøger og film direkte på mobilen, som så kunne tages med alle steder i stedet for andre tungere medier. Dette er der også delvis nogen der tilbyder nu.


Perspektivering

Nu er det sådan at man ikke kan kigge frem uden også at have kigget sig tilbage. Mobilens ‘stamtræ’ leder naturligvis tilbage til fastnetstelefonen, men også længere tilbage til opfindelsen af den elektriske telegraf i 1800-tallet. Selv om det var skreven og ikke talt kommunikation, var telegrafen den første langdistance to-vejs kommunikation. Dengang var det noget af et paradigmeskift, at man pludselig kunne kommunikere nærmest øjeblikkeligt over lange afstande, og der kom hurtigt prestige i det at have fået en telegram, der oftest betød at man havde modtaget vigtige meddelser, både gode og dårlige - ikke mindst fordi det i begyndelsen var de velhavende, der havde råd til denne nye kommunikationsmetode.

Når man spoler frem til nutiden kan man se at der i begyndelsen var samme prestige i at have fastnettelefon og sidenhen mobil; det viste at man 'var nogen'. Nu, hvor mobilen er blevet allemandseje, går diskussionen mere på hvor gammel man skal være, før mobilen bliver en nødvendighed. Ikke kun for at holde sig i kontakt med omverdenen, men for at være med i gruppen, da der netop er mange børn der har og flittigt bruger mobilen i alle døgnets timer til at holde kontakten - med vennerne mere end med familien, som det plejer at være tiltænkt.

Postman omtaler de elitegrupper der opstår, når en befolkningsgruppe tager en ny teknologi til sig - en interessant udvikling er, at det i stigende omfang er de unge, der udgør denne elite, for det er dem der er mest åbne overfor det nye, som jo for dem ikke er mere nyt end så meget andet. Netop blandt de unge ryger man hurtigt ud i kulden, hvis ikke man bøjer sig for gruppepresset og får en mobil, så ens venner kan dele deres elitevidensverden med en. For dem går det som en leg, at lære mobilens 'sprog' at kende, hvor ældre måske går mere målrettet mod at lære de primære funktioner, og ikke den voksende mængde af sekundære funktioner en mobil har og får. Harold Innis taler om vidensmonopoler, og det må man sige de unge i stigende grad har.

Mobilen har ændret formen, omfanget og hastigheden af den information, der formidles mellem mennesker hver dag. Man kan kun gisne om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Allerede nu arbejdes der på en form for mobil, der kan indopereres i armen (eller rettere sagt, gør huden lysledende), og får sin strømforsyning fra den varme man selv producerer. Vil man en dag kunne se den man taler med (måske igennem Skype eller lignende 'gratis' tjenester), ikke bare på mobilskærmen, men som en slags 'hologram' ved hjælp af specielle briller, kontaktlinser eller implantater? Det ville være en slags augmented reality , der altid var tilgængelig, og også gjorde nettet tilgængelig uden ydre maskiner, styret af selve kroppen; et mediekonvergens hvis omfang der ikke er set endnu.

Det er måske mere nærliggende at spå, at man vil have nemmere ved at føre gruppesamtaler, kunne styre diverse mekanismer igennem mobilen (allerede nu er der en i Afrika, der har opfundet en mobiltjeneste der gør, at bilen sender dig en sms hvis den bliver stjålet - og man kan slukke for motoren ved at sende en sms tilbage. Desuden er der selvfølgelig GPS involveret, så man kan se hvor bilen er. ), og man vil kunne selv bestemme hvordan mobilens casing er udformet, så det kan være alt fra en bamse til en harmonica til steampunk inspireret. Måske vil delene blive udskiftelige, så man kan opgradere uden at skulle smide hele sin gamle mobil ud. Designer-mobiler vil blive udbredt - hvad er den nyeste trend, der passer med dit stil? Man vil enten få bedre, mindre batterier, eller finde på en teknologi der gør at batterier bliver unødvendige. Allerede nu er der i Japan kommet filmplakater op udenfor biografer, der kommunikerer med de forbipasserendes mobiler og lader dem se trailers af filmen på plakaten. Og hvem kan sige hvad nye gennembrud indenfor kunstig intelligens vil betyde for mobilbrugerens sikkerhed på gaden (for ikke at tale om overvågningsmuligheder)?

Mobilen har gjort hvad telegrafen og fastnettelefonen ikke kunne: den har gjort kommunikation over lange afstande ikke bare mulig, men nærmest nødvendig. Den har gjort langdistance kommunikation en integreret del af vores hverdag, og samtidig hjulpet andre teknologier godt i gang. Jeg tror på at mobilen vil være af stor betydning for medieforskningen, da den som ikonisk medie vil kunne klargøre, om der er tale om konvergens eller differentiering i medieverdenen, efterhånden som den remedierer det ene medie efter det andet.


Fig.3 Hvad bliver mobilens fremtid?
Kilde: http://www.informationarchitects.jp/wp-content/uploads/2007/01/iphone_2.png


Opsummering/Konklusion

I denne essay har jeg kigget på hvad mobilen er og hvor den kommer fra, samt undersøgt hvordan den relaterer sig til nogle forskellige medieteorier og spurgt hvad der kan gøres for at kontrollere den information overload, den bringer med sig. Jeg har fremført nogle overvejelser angående positive såvel som negative aspekter der knytter sig til brugen af mobilens mange funktioner og muligheder. Jeg har desuden postuleret hvordan en mobil ville kunne bruges i et biblioteksøjemed, og set på hvordan den har ændret vores måde at tænke og begå os på.

Jeg vil konkludere, at mobilen har og vil få stor betydning for vores hverdag, både socialt, mentalt og muligvis fysisk. Den giver os fornemmelsen af altid at være i kontakt med vores netværk, og derved opfylder den vores behov for nærvær i en vis grad, men den stiller også krav mht. arbejde og andre responsibilities. For tiden er der meget lidt der kan gøres ved den information overload, som den tilbyder, andet end bevidst at vælge nogle informationer fra. Men der vil altid være brug for at holde sig i kontakt med andre, og derfor er mobilen kommet for at blive... i det mindste indtil man finder en immateriel måde at opfylde de samme funktioner.



Litteraturliste

Ludvigsen, Martin (2006) - Designing for Social Interaction s.2
2 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.23
3 (13-11-08) http://semapedia.org/community/learnmore
4 Google (13-11-08) - http://www.google.com
5 Facebook (13-11-08) - http://www.facebook.com
6 Wikipedia (13-11-08) - http://www.wikipedia.org
7 Twitter (13-11-08) - http://www.twitter.com
8 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.89
9 Freud, Sigmund (1929) - Kulturens Byrde
10 iPhone (08-11-08) - http://www.apple.com/iphone/
11 Bruhn Jensen, Klaus (2008) - Medier og samfund, en introduktion s.112-115
12 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Information_overload
13Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.100
14 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.37
15 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.38
16 Bruhn Jensen, Klaus (2008) - Medier og samfund, en introduktion s.21-22
17 McLuhan, Marshall (1964) - Understanding Media: The extensions of man
18 Jensen, Jens F. (13-11-08) - Interaktivitet. http://www.komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm
19 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Pervasive_computing
20 Andreas Schrader (13-11-08) - Hybrary - The Hybrid Library of the Future, http://isnm.de/~schrader/tmp/IOS/N11_Schrader_Sieweke_LibraryOfTheFuture.doc
21 Amazon (13-11-08) - http://www.amazon.com
22 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Data_mining
23 Björneborn, Lennart (2008) - Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek
24 (13-11-08) http://www.oml.city.osaka.jp/english/web_eng.html
25 (13-11-08) http://www.i-cue.co.uk/pdf/38862_launch.pdf
26 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.27
27 Skype (10-11-08) - http://www.skype.com
28 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Augmented_reality
29 Morris Mbetsa (13-11-08) - http://www.incubaker.com/tank/2008/09/innovation-in-africa-mobile-anti-theft/
30 (13-11-08) http://www.geek.com/articles/mobile/movie-posters-in-japan-send-info-to-cell-phones-2008095

Portfolio 2

Vidensmedier
Portfolio 2

Hvorfor blogs?

Til denne opgave skulle vi vælge et stykke socialt software, og gøre rede for det i lyset af vidensmediernes verden. Vi har valgt at kigge nærmere på blogs.

Det har jeg gjort fordi, at jeg selv blogger, og kender derfor lidt til bloggerens verden, og de problemer og fordele, det at blogge kan medføre.
Kristina

Først og fremmest skyldes mit valg nysgerrighed. Jeg har altid haft interesse i andre menneskers liv, oplevelser, måde at tænke på og syn på dette og hint. Det er jo hvad en blog kan tænkes at indeholde. Hvad den ellers bliver brugt til og kan bruges til, er jeg på forhånd både lidt skeptisk, men samtidig fascineret af. Det bliver interessant at undersøge dens mugligheder og begrænsninger.
Merete

Jeg har valgt at skrive om blogs da jeg synes det er en god måde at få selvanalyseret mine egne problemer ved hjælp af andres indlæg og min egen indskrivning. Det er også rigtig spændende og pirrende at læse folks nogle gange provokerende indlæg som kan enten overbevise eller få mig til at blive eftertænksom.
Engel

Problemstilling
I denne opgave vil vi belyse:
- Hvordan blogging indvirker på det enkelte individs sociale liv
- Hvorvidt en blogger styrer eller lader sig styre af andre bloggeres mening
- Om en blog kan bruges til seriøse formål
For at kunne redegøre for disse spørgsmål vil vi undersøge, hvordan en blog fungerer, hvad den kan bruges til og hvad gjorde man før i tiden. Endvidere vil vi inddrage relevante teorier om medier som sådan.
(fælles)

Hvad er en blog?

En blog er en slags publiceringsredskab, som man deler med et publikum der rangerer fra en selv til flere tusinde læsere. Det er et redskab til kommunikation i forskudt tid, som lagrer denne information i omvendt datorækkefølge og kan vendes tilbage til og filtreres ved hjælp af tags (emneord). Som Bruhn Jensen siger, er medier teknologier, der sætter mennesker i stand til at overskride tid og rum - og det gør blogs så nydeligt.

Bloggens oprindelse: web log => we blog => blogging
Den moderne blog udviklede sig fra at være en online dagbog, hvor folk holdte et løbende beretning om deres personlige liv. Tidlige blogs var bare manuelt-indskrevet og opdateret almindelige websider. Udviklingen af software-redskaber til at formidle produktionen af artikler gjorde publiceringsprocessen opnåelig for en meget større skare af mindre tekno-kyndige mennesker. Efter en langsom start blev blogging hurtigt populært, godt hjulpet af den næsten simultan udgivelse af de første hosted blog redskaber i 1999: Open Diary, LiveJournal og Blogger.com.

"The term "weblog" was coined by Jorn Barger on 17 December 1997. The short form, "blog," was coined by Peter Merholz, who jokingly broke the word weblog into the phrase we blog in the sidebar of his blog Peterme.com in April or May of 1999. Shortly thereafter, Evan Williams at Pyra Labs used "blog" as both a noun and verb ("to blog," meaning "to edit one's weblog or to post to one's weblog") and devised the term "blogger" in connection with Pyra Labs' Blogger product, leading to the popularization of the terms." (Wikipedia)

Bloggens udformning: sprog
En blog kan enten være hosted på en webside dedikeret til formålet, som f.eks. Blogger, eller man kan downloade blogging software, som f.eks. WordPress; der er nogle blogsteder der giver mulighed for begge dele, som f.eks. LiveJournal (dvs. man frit kan vælge om man vil opdatere sin blog med blogsoftware eller gennem en browser). Når man har skrevet et indlæg, kan man typisk tildele den nogle tags. Tagging, også kendt som folksonomy, er at give indlægget et eller flere emneord, som så kan bruges til at filtrere og genfinde indlæggene. Derefter kan man vente på at nogen kommenterer indlægget, og så selv kommentere deres kommentar. I LiveJournal bliver kommentarene opdelt i threads, så man kan holde styr på de afstikkere, der kan forekomme. I LiveJournal kan man desuden bruge sin blog som RSS feed, og læse hvad der er skrevet på andre blogs med RSS.

Hvad kan en blog? Hvad er dens funktion?
En blog er et redskab, hvorved man kan lagre sine informationer, formidle dem til andre, og finde dem frem igen på et senere tidspunkt ved hjælp af tagging. En blog kan bl.a. bruges som nyheds-aggregator der sorterer i nettets massive information overload (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” s. 57-58.), publiceringsplatform, RSS læser (LiveJournal), klumme, forum og andre sociale formål - det vil sige at en blog bruges både til selvrefleksion, men også og i stigende grad til at holde dig i kontakt med omverdenen, en slags blandet selvpromovering og social kontakt, altså en videndeling, der ikke er begrænset af fysisk tilstedeværelse, udseende eller andre traditionelle bekymringer. Samtidig lagres denne social information, så den på et senere tidspunkt end den er skrevet kan blive ved med at generere social kontakt, samt fungere som huskeseddel for den der har skrevet det.

Bloggens muligheder:

Hvem bruger blogs?
Alle der har noget på hjertet kan benytte en blog. Bloggens brugere er omfattende, for der kan blogges om mange forskellige ting, som appellerer til en bred vifte af forskellige mennesker med forskellige mål med det, at skrive i en blog. Der er dem, der som Lisbeth Klastrup bruger bloggen som et redskab i sin research. Der er dem, der blogger politisk, som på DailyKos. Der er blogs der tjener velgørende formål, som WSPA-International (også de helt små, som kun kan leve i kraft af nettet). Der er blogs der promoverer virksomheder og produkter, blogs der informerer og underholder, og blogs hvis hovedindhold er e/n indlæg - everything/nothing, hvor indholdet betyder alt for bloggeren og intet for alle andre (typisk med et indhold der ligner det, der kommer fra Twitter, en nettjeneste hvor man konstant opdaterer med hvad man laver i øjeblikket), men dog gør at man får en slags ambient awareness af bloggeren (Lisbeth Klastrup). Man kan sige at blogs nu har opnået critical mass, dvs. det stadie, hvor der er så mange der bruger blogs at det giver mening at se dem som en dynamisk online samfund, en virtuel verden med dens egne sociale skel og etikette.

Når man tænker på social software building blocks (Gene Smith) er det at dele viden og forme grupper i højsædet når man blogger. Det med at dele viden behøver næppe yderligere forklaring, da det er bloggerens åbenlyse formål med at blogge. Til gengæld er det måske mere overraskende, at det at forme grupper, eller communities, også figurerer stort på blog-himlen.



Der er tit sammenhæng mellem dem der bruger bestemte blogs, en small world phænomen der gør at selv meget forskellige mennesker finder frem til hinandens blogs via links fra en de kender (eller tit igennem en FOAF, friend of a friend). Disse netværk er skræddersyet ud fra bloggerens interesser uden hensyn til geografisk afstand, en networked invididualism der hjælper small world phænomenen godt i gang. Der kan dannes igennem dette netværk
(kommentarene i en blog er en meget vigtig bestanddel i disse netværk) en gruppe-identitet, dvs. en sense of community eller 'samfundssammenhold' der gør, at en blogger kan føle sig i slægtskab med andre der skriver med samme mening, eller bare samme subjekt. Ens blog bliver en del af ens gruppe-identitet, hvad enten den handler om en bestemt slags musik, politik, holdning til verden eller en blanding af det hele. Faktisk kan disse weak ties, ellers vildt fremmede og ukendte personer der blot deler en interesse med bloggeren, blive til en meget vigtig del af bloggerens hverdag med deres mening (tilkendegivet som kommentarer på både blogs og andre kommentarer) og social klikedannelse, for slet ikke at tale om vigtigheden af deres videndelingspotentiale. Denne identity via connections er vigtig for bloggerens selvopfattelse.

Lidt mindre vigtige end at dele viden og forme grupper er så de punkter, der hedder samtaler, identitet og omdømme. Bloggerens identitetsfølelse har jeg talt lidt om. De fleste blogs bliver i høj grad skrevet for at udløse kommentarer på det, der er skrevet (og derved sætte en samtale igang). Disse kommentarer fører til deres egne kommentarer, og det kan blive ved i en lang thread (tråd, en sammenhængende liste af kommentarer på kommentarer) af kommunikation. Dette er måske bedst kendt fra flame wars, en 'krig' af kommentarer der angriber det den forrige skrev, og som tit udmunder i ad hominem angreb. Til sidst er der den meget menneskelig anliggende af omdømme. Man bliver i høj grad stemplet for det man skriver på nettet, og når bloggerens gruppe-identitet derved er truet er der grund til at være forsigtig med, hvad man skriver i det offentlige rum. Det er der så mange der ikke har lært, men det kommer de til efterhånden som deres netværk svinder ind.



Hvordan påvirker blogs individets sociale liv?

Kommunikationskultur:
Ulig de fleste massemedier er blogging ikke en omfattende kollektiv process, men som kunst mere personligt. Samtidigt skriver bloggeren sin individuelle input ind i et kollektivt medium, et et-til-mange kommunikations startskud der som grenene i et træ spreder og intervæver sig, altså bliver til mange-til-mange kommunikation. Ingen andre steder er det så åbenlyst som i blogosfæren at grænsen mellem webaktører udviskes - den, der producerer, distribuerer, og konsumerer en blog er én og samme person. Denne democratized participation gør, at selv om bloggens forgænger, bogen, havde tendens til at opdele folk i adskilte sociale grupperinger, forbinder bloggen istedet som mediemiljø de forskellige folk. Det eneste der kræves er, at man kan læse/skrive, og med videoblogs på vej frem er det ikke nødvendigvis et permanent krav. Bloggens tilgængelighed samt interaktivitet er ved at ændre de sociale værdier vi lever med, på godt og ondt. Der er tegn på at 'the late age of print' (Jay David Bolter, “Writing Space”: Computers, Hypertext and the Remediation of Print) langsomt bliver til 'the new age of digital media' bl.a. fordi blogs langsomt er ved at få den autoritet trykte medier længe har nydt.

For eksempel fokuserede mange blogs i 2002 på kommentarer den amerikanske senator Trent Lott var kommet med under en fest til ære for senator Strom Thurmond. Lott sagde at USA ville have været bedre tjent hvis Thurmond var blevet president. Hans kritikere så disse kommentarer som underforstået billigelse af hans racesegregationspolitik fra 1948. Dette syn blev bekræftet af dokumenter og optaget interviews som blev gravet frem af bloggere. ("Thurmond ran as the presidential candidate ... a candidacy that was based exclusively and explicitly upon the preservation of legalized segregation and opposition to voting rights and civil rights for blacks." (Josh Marshall) Selv om Lotts kommentarer blev sagt ved en offentlig lejlighed hvor pressen var tilstede var der ingen store nyhedsbureauer der rapporterede hans kontroversielle kommentarer indtil efter at bloggere havde blogget om historien. Blogging udløste en politisk krise der gjorde at Lott måtte træde ned fra sin post.

Blogs, især politiske blogs, kæmper for at tilegne sig den autoritet og troværdighed, vi nærmest automatisk lægger i den trykte medie. Derfor er der mange blogs (hvis ikke alle) der har en layout grammatik som aviser, med flere spalter man læser i og overskrifter og billeder indsat på samme måde. Det er et bevidst valg i remedieringen af avisen i håb om at tro-kulturen følger med.

Blogs befinder sig i en mærkelig position, for selv om de kan virke relativt personlige skal man huske, at alt der ligger på internettet er tilgængeligt for nogen. Derved ligger blogs midt imellem det private og det offentlige rum, og det kan være et problem. Hvor går grænsen? Der er det engelske ord dooced, der betyder "at blive fyret fra sit arbejde pga. noget, man har skrevet på sin blog." Ordet stammer netop fra en kvinde der har en privat blog ved navn Dooce; hun blev fyret for at have skrevet nedladende om hendes chef i den (Heather Armstrong). Det er noget, der sker for flere og flere efterhånden som blogging bliver mere populært, og det er de færreste der som kvinden i eksemplet finder ud af, at de kan leve af at blogge.
Kristina

Hvad brugte man før man havde blogs?

Dagbog i bogform sammenholdt med blogs

Helt tilbage til de ældste kulturer er der blevet ført forskellige former for dagbøger lige fra logbøger på skibene til fortællinger om guders og menneskers færden.

Anne Franks dagbog har gjort et uudsletteligt indtryk med sin gribende beskrivelse om at være en jødisk pige under krigen. Hendes fortælling nåede ud til folk og gjorde og gør stadig en forskel. De fleste dagbøger, før som nu, er skrevet til eget brug. Ægtheden er til at tage og føle på og de evt. frustrationer eller glæder, som er nedfældet forbliver ofte private til personens død, hvorefter de efterladte kan finde glæde ved at læse den. (Anne Frank “Anne Franks dagbog”.)

Dette står i kontrast til, hvad en blog-dagbog kan bruges til, da personens tanker, sorger som glæder, bliver offentliggjort her og nu og samtidig, når ud til en større læserskare. Personer, som ikke er opmærksomme på, hvem som kan finde på at læse hans/hendes blog, kan risikere at skade sit omdømme, så f.eks. deres job kommer i farezonen. Omvendt har de mulighed for at blive hørt, idet andre kan kommentere, hvad de har skrevet, og måske modtage komplimenter eller brugbare råd.

Rejsedagbog:

En sådan stammer oprindelig fra en anden tid og blev skrevet i en anden kontekst end den nutidige. H.C. Andersens berømte ord: "At rejse er at leve" giver stadig mening den dag i dag. Intensiteten i hans skrivning gjorde indtryk, dengang som nu. Knud Rasmussens dagbøger er ligeledes blevet meget omtalte i eftertiden. Ligheden mellem de to er den, at de gjorde noget anderledes en folk sædvanligvis gjorde på den tid. Selve dagbogen er et vældigt godt udtryksmiddel og så oven i købet med datering til glæde for andre læsere før og nu.

I dag bliver mange blogs også brugt på denne måde til glæde for de rejsende selv, deres familie, venner og andre interesserede. Der er de lidt officielle blogs, møntet på mange læsere, og de lidt mere personlige til sig selv og familien. Til forskel fra de ældre dagbøger kan der tilføjes billeder og oversigtskort. Hilsener kan sendes af sted imens man er på farten og tilføjelse af tips og links til div. oplysninger om rejsemålet kan også indlægges m.m.

Fordelene ved en blog-rejsedagbog er mange, men de personlige og dermed betydningsfulde oplevelser for én selv, vil man nok begrænse noget, når de skal overføres til bloggen, medmindre det er personens formål med sin blog at give det videre og i nogle tilfælde ligefrem tjene penge på det. (National Geographic)Spørgsmålet er også, om den erfaring, indlevelse og de indtryk, man gerne får på rejsens destinationer, bliver mindre intense, når man hele tiden kan "omstille" sin fokus til det derhjemme. Nogle ville mene, at det gør én mere tryg, mens andre måske ville blive mere urolige ved hele tiden at kunne følge med i, hvordan det går. Det er der ikke noget entydigt svar på.

De ældre rejsedagbøger havde mulighed for et ganske særligt nærvær, fordi personen, som skrev den, var til stede i nuet uden anden kontaktmulighed end direkte kommunikation eller at fatte pennen eller skrivemaskinen. (Jay David Bolter, “Writing Space”: Computers, Hypertext and the Remediation of Print)

Omvendt er begge medier egnede til at bearbejde indtryk, hvis dette er, hvad man ønsker.

Klummer i blogs

En klumme minder i sin udformning meget om en dagbog. Forskellen er, at den er skrevet med henblik på, at folk læser den og er som sådan skrevet mest for, at skribenten kan give sin mening til kende om stort og småt. Som regel tager denne en aktuel problematik op, af og til set med sarkastiske briller, mens indholdet hos en anden har karakter af en lidt intim fortælling, som også kan udmønte sig i en vis selvironi.

Aviser med respekt for sig selv, har naturligvis en "Klumme", som regel skrevet af en kendt person. Men med masse- mediernes fremmarch, som har forårsaget, at folk har lettere adgang til sin egen publicering, har de mere private personer også fået chancen for at udgive noget. I gratisavisen Urban kan læserne fx logge sig ind og give et bud på et indlæg, som så muligvis bliver trykt næste dag. Dette er en ny måde at fastholde læserne på, da de nye medier med tiden absorberer de ældre medier, som dermed må finde nye veje (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” s.156). I en klumme er der som regel et gran af visdom, idet skribenten formidler noget, som han/hun har iagttaget og lært af. Skribenten deler sin viden med læserne og udøver dermed en form for vidensdeling.

Forskerblogs

Vi vil også lige nævne forskerblogs, hvor forskere kan dele, udvikle, bearbejde og supplere deres viden om det emne, som de arbejder med på tværs af tid og sted.

Hvilken indvirkning har blogging på brugerne?

Børn og unge af i dag er vokset op med medier som en lige så naturlig ting, som at spise eller sove. De har ikke oplevet, at man engang kun kunne bevæge sig ned til postkassen med et brev, hvis man skulle formidle noget skriftligt til en anden. Sandsynligvis er de også blevet skånet for at skrive opgave i flere timer i hånden,vel og mærke!

I dag er computeren et fantastisk hjælpemiddel for alle, som kan bruge én, den støtter hukommelse, indlæring og kommunikation med omverdenen (Manuel Castells ”Internetgalaksen”). Den er det moderne menneskes forlængede arm.

Den unge generation har fuldt og helt integreret medier i deres dagligdag,og er sjældent udenfor rækkevidde (Hjarvard ”Det selskabelige samfund” fra s.147). Kontakten til omverdenen er vigtig at vedligeholde, bekræfte og selv blive set, hørt eller læst (Malene Charlotte Larsen). Blogging er bare en af genvejene til anerkendelse og er måske en kende mere seriøst end f.eks Facebook, da en oprettelse af en personlig blog kræver både initativ og pleje, hvis den skal blive populær i den eller de kredse, som kunne finde på at besøge den. Den forpligter bloggeren til at have en mening, en attitude eller en spændende eller anderledes hverdag. Modne bloggere er ofte bevidste om, hvad de kan eller vil skrive offentligt, men kan man forvente, at unge tænker ligesådan? Deres umiddelbare ønske er nok snarere en form for selvbekræftelse, (Information; art. d.01.09.05) hvor de kan undersøge eller dyrke, hvad de selv vil stå eller står for, og samtidig kan blive defineret, når andre besøger bloggen. Identitet og relationer hænger nøje sammen især i teenage-årene, og der kan blogging både tilføre de unge noget positivt såvel som negativt. Negativt for de unge, som ikke kan skelne, hvad der kan skade dem at lægge ud og positivt for dem, som bruger deres blog til at lære sig selv og sine venner bedre at kende. (Se billede nedenunder.)



Sprogbrug

Tilbage i de gamle kulturer (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv”. S. 135) var det orale sprog ikke så udviklet, regner man med, da udviklingen på andre områder ikke var nået særligt langt. Kommunikationen blev dog gradvist udvidet og forbedret op gennem tiderne.

Hopper man frem til i dag, er der stadig stor variation af, hvordan forskellige mennesker udtrykker sig, det være sig i den virkelige verden eller på bloggen. Alt efter hvilke typer blogs, som man vælger, vil sproget være vidt forskelligt. Teenagere udveksler gerne nye seje udtryk med hinanden, hvilket er en vigtig del af fællesskabet. Mere modne private bloggere bruger et hverdagsagtigt ligefremt sprog. Lidt mere højtideligt er sproget i en forskerblog såvel som i en virksomhedsblog, hvor man skal repræsentere et projekt eller en virksomhed.
Merete

Hvordan har kommunikation forandret sig mennesker imellem?
Vores samfund i dag er i en rivende udvikling, vi har svært ved at beslutte os for hvilket navn, vi vil give samfundet, da der er hele tiden sker store forandringer, og det der havde størst betydning i går forsvinder ud i periferien dagen efter. Tingene får nye egenskaber og de gamle egenskaber, glemmer man eller også bliver der bare opfundet helt nye ting.

Videnskabsfolk diskuterer om vi lever i en videnssamfund, infosamfund, multimediesamfund fordi alle tingene har stor betydning i vores hverdag (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” S. 135). Alle samfund har brug for at få viden og information og for at få den ud til andre, det får de på forskellige måder via forskellige medier og derfor er de alle informationssamfund. Vi er alle en del af et socialt samfund som har lyst til at kommunikerer med hinanden, så mange af de opfindelser der er blevet skabt i tidernes løb har været så populære, fordi de enten har givet os mere tid til at være sammen med dem vi holder af eller også har det givet os et værktøj til at komme tættere, eller føle os tættere på dem vi holder af. Vi kan sige at jordens befolknings både historisk og nutidigt i 5 infosamfund. Den første; det orale samfund får deres viden ud og lært noget nyt gennem historiefortællinger, skrøner, sproget, kunst og musik (Læs mere og se billedet). Det ældste man har fra det samfund er Lascaux grotten som er en grotte i Sydfrankrig med et hulemaleri der er blevet bedømt til at være ca. 12.000 f.kr.

Det andet infosamfund skete næsten simultant flere steder helt uden kontakt. Den fik og nogle får deres viden og giver den videre via tale og skrift. Ægypterne der havde hieroglyfferne, Mesoamerika havde det også, så man kan se bare ud fra de to eksempler, at de nok ikke havde kontakt med hinanden, men at det var en naturlig del af menneskets udvikling. Der er talrige eksempler på forskellige skriftsprog, der blev lavet på denne tid. Skriftsproget er blevet bevaret til i dag. Det gav befolkningen et overskud til at bruge deres hverdag på andet end at bruge deres fælleshukommelse på at huske og se fremad, fordi de fik en ny form for hukommelse via skriften, som gav dem overskud til udvikling, finde på nye idéer og opfinde.

Det tredje infosamfund opstod i Kina i ca. 600 f.kr og det var en kombination af de to gamle tale og skrift, men nu kom bogtryk, som i starten bestod af løse typer. Det kom først til Korea ca. 1240, vi glemmer nemt at det ikke var Johan Gutenberg, der opfandt det og først der bredte det sig til Europa (Der er gode billeder og videre beskrivelse i ” Verdens litteraturhistorie 1450-1720 bind 3” fra side 53.). Før var bøger en dyr vare, og det var lænkebøger i klostre som de færreste fik lov til at kigge i. Nu blev bøgerne mere letlæselige og nemmere at transportere med sig. Folk lærte at læse, der blev indført skolegang og folks viden blev større.

Det fjerde infosamfund inkluderer tale, skrift, bogtryk og energi brugende medier, der findes dampmaskinen, men man tænker også samtidig på energi som strøm, som fx elektriske telegraf. Vores liv har også forandret sig, siden vi har fået alle disse ting, hvor vi før hen var nød til at sende et brev til en fjern slægtning, kunne vi pludselig ringe til dem og faktisk føle, de var lige ved siden af os, så det var ikke så vigtigt hvor langt væk folk boede fra hinanden, fordi kontakten kunne sagtens blive skabt alligevel - og hurtigt.

Den femte infosamfund indeholder tale, skrift, bogtryk, energi brugende medier og digitale medier. Digitale medier er udregningsmaskiner, hvor de faktisk bruges som en slags regnemaskiner, men er mere komplekse. De har deres eget helt specielle alfabet som består af 1 og 0 taller, nogle af de første maskiner fyldte et parcelhus, og i dag kan vi gå på internettet via mobiltelefon, som fylder mindre end en hånd. Det er en udvikling der er sket, hvor idéerne begyndte at komme frem lige efter 2. verdenskrig. Man følte et stort behov for at lave nogle programmer for at forsvare informationer og få styr på dem. Den hurtige udbredelse kom blandt andet for, at alt det der blev lavet blev lagt ud, kunne alle redigere i og forbedre det, men ikke mindst fordi det var gratis. I dag, cirka 60 år senere er computeren integreret i småting vi ikke tænker over som fx i komfur for at vise digitaluret. Der er sket en rivende udvikling, og selvom vi nu kan sende e-mails via computeren uden porto, er det mest utrolige jo, at selvom vi har en hjælpende elektronik, så skriver vi stadig ting ned i hånden. Der er mange opfindelser, som er blevet gjort, der har været en stor hjælp til kommunikation og informations udbredelse, men der er få ting der er uddøde. Selvom der er sket meget med mennesker siden det første infosamfund opstod, har vores behov for nærhed og kommunikation ikke forandret sig. Selvom vi har venner der bor længere væk, end vi kan gå hen til, så er vi stadigvæk venner med dem i dag, fordi vi kan holde kontakten ved lige med dem. Da det første infosamfund startede kunne det ikke betale sig at have venner så langt væk, fordi man aldrig ville møde dem, og hvordan ville man komme i kontakt med hinanden. Bloggen er både med til at fortælle os hvad andre laver som vi kender, eller som vi lærer at kende. Vi kan lære andres meninger at kende, som kan virke provokerende, som nogle gange kan rykke grænser for vores meninger eller styrke dem.

Hvilke typer blogs findes der?

Bloggen er et godt eksempel på at selvom det kun er ti år gammelt, har det forandret udseende og givet nye muligheder for at udtrykke os, men i bund og grund er blogging stadigt det samme, som det var, da det startede, der er bare flere der har opdaget det.

Der findes metablogs (TV2), meta betyder flere medier, hvor man ligger videoer, billeder, links og stemmeklip. Der findes et utal af dem og de fortæller deres historie på en ny måde.

Nogle gange er det, så de bedre kan huske som en elektronisk note. Mange gange bliver der lavet lister eller linket til en side, så man både nemmere kan sprede sin mening om noget eller bare nemmere huske det og fiske det frem af gemmerne, end at huske på en indviklet hjemmeside adresse. Inde på denne hjemmeside er der både private blogs og også reklameblogs for kommende tv programmer som Tv2 news har en meget populær blog derinde og der skriver de forskellige værter derinde omkring deres forberedelse til deres program kommer i luften og hvad man skal glæde sig til. Der er nogen gange nogen af værterne der har skrevet hvordan en nyhed har påvirket dem følelsesmæssigt og hvilke tanker de har haft inden de skal fortælle resten af Danmark om det. Det er ikke altid man synes som et lige sjovt job at være nyhedsoplæser, når man skal dele triste nyheder til hele Danmark.

I Urban og andre gratisaviser har de tit ikke råd og tid til at interviewe kendte politiker og andre markante personligheder som er oppe i tiden omkring et emne. De er begyndt at bruge et nyt medie til at få svar eller nyheder ind på. En af de mest benyttede for tiden og meget populære både blandt læsere og pressen er Søren Pinds blog, fordi han til tider går meget imod hvad Venstre står for og skriver sin helt egen mening. Der er mange der bliver tiltalt af politikerblogs fordi så kan du kommenterer deres meninger og det er som man kommer meget tættere på politikerens person og er face to face ved personen.
Engel




Vores egen Blog

Til brug for vores opgave har vi fra starten oprettet en blog, som vi flittigt har benyttet til at putte tanker, ideer, kommentarer og færdige produkter ind på. Vores blog har været et godt redskab som huskeblog og til vidensdeling under arbejdet på vores portfolio. Når vi mente at være klar med et afsnit og har lagt det ind, kunne de to andre straks se og kommentere det skrevne uafhængigt af, hvor vi har befundet os. Det har været en stor fordel at kunne samle det hele eet sted, så vi kunne holde lidt sammen på opgaven og ikke mindst supplere hinanden i processen. At kunne praktisere et samarbejde via en blog, har vi dermed afprøvet og det er en god løsning, men det er naturligvis kun en del af samarbejdet som den kan erstatte. (Vores blog.)
Merete

Perspektivering

Vi tror på at bloggen bliver bevaret, men med nye funktioner og formål.
Vi mener at bloggen vil blive mere specialiseret til sit publikum. Den vil tiltale en bredere brugerskare, da der skabes et stærkere tilhørsforhold pga. de mange bloggere, det er nemlig når ting bliver mere specialiseret at man kan finde sin personlige niche. Det kan medføre at der bliver information overload da alle vil være med på bølgen og lade folk komme til sig og ikke omvendt, det medfølger også at når mange vil være med til at lave et medie og alle har ikke lige stor motivation bag, så kan bloggen blive misligholdt og ikke opdateret.

Opsummering

I denne opgave har vi uddybet, hvad en blog er, og hvad den kan anvendes til med hensyn til videndeling, formidling og lagring. Desuden har vi kigget på problemstillingen af hvordan blogging indvirker på det enkelte individs sociale liv. For at kunne redegøre for disse spørgsmål har vi undersøgt, hvordan en blog fungerer, hvad den kan bruges til og hvad gjorde man før i tiden. Endvidere har vi inddraget relevante teorier om medier som sådan.

Konklusion

Vi har fundet ud af at bloggen indvirker på den enkeltes sociale liv ved at være en social protese fordi man får kontakt med folk igennem nettet. Det kan både virke positivt og negativt. Positivt fordi man kommer i kontakt med nye mennesker som man ellers ikke ville møde. Man føler sig set, hørt og forstået så derfor bliver man bekræftet som menneske. Negativt fordi man kan glemme at vedligeholde sine nære relationer og tror at ens mening er den fremherskende, da man nemmere finder åndsfæller der end i virkeligheden, som fx nynazister som finder sammen og laver optog i fælles front.

Vi har arbejdet os frem til at bloggere er nødt til at finde deres egen ståsted, for ikke at blive influeret af hvad andre mener. Gruppepres opstår nemt i netværk, og til sociale begivenheder som fx valg.

Til slut har vi redegjort for, at blogging kan være seriøst, fx i virksomhedsblogs, hvor det fjerner topstyringen og giver medarbejderne fornemmelsen af medindflydelse.

Vil du lære mere om HTML?

En basal kendskab til HTML (HyperTekst Markup Language) er faktisk ikke så svært at lære. På denne webside lærer du hurtigt hvordan man kan opbygge en website uden andet end en tekstbehandlingsprogram (jeg foretrækker WordPad, der følger med Windows) og en browser.

Tro mig, det er faktisk ret enkelt! :)

Google Chrome af Scott McCloud

Google Chrome: Behind the open source browser project

Vidensmedier - Portfolio 1

Vidensmedier
Portfolio 1


1) Hvad betyder medier for mig?

For mig er et medie noget jeg bruger til at kommunikere med, få oplysninger fra eller underholde mig med.

Det første eksempel kunne være denne portfolioopgave, hvori jeg kommunikerer min mening om medier med læseren; det kunne også være et chat-program på en computer (f.eks. Yahoo Instant Messenger) eller en mobiltelefon, som jeg bruger til at holde mig i kontakt med familie og venner. Selv om jeg mest tænker på ordet "digitalt" når jeg tænker på medier, kan også analoge former for medier være til brug i kommunikation, som f.eks. et brev eller postkort. Også det bare at tale med andre er et medie, selv om jeg ikke tænker sådan på det selv.

Det andet eksempel kunne igen være mobilen, som er blevet brugt til at få oplysninger med i længere tid - og som jeg tror er ved at blive erstattet af mere bekvemme/lettilgængelige og potentielt mere dybdegående medier som websider. (For et komplet transformation til et samfund hvor der overvejende bruges nettet for at få alle informationer skal der kun det til, at det bliver nemt at transportere en computer med sig, muligvis indopereret/indgroet i kroppen - den tid skal nok komme!) Bøger er et andet indlysende eksempel på et oplysende medie, samt andre trykte tidsskrifter som blade og aviser. Igen er der den gammeldags metode af at snakke med andre, for at få den viden man mangler.

Det sidste eksempel er faktisk det første jeg kommer til at tænke på, når jeg hører ordet "medie." Fra fjernsyn og bøger til teater, kunstværker, internettet og "face-to-face" samtaler m.m. er der et fantastisk udbud af hvad der på den ene eller den anden måde må betegnes som kunst (idet det ikke er noget vi gør for at overleve, men for at glæde os selv og andre).

De tre eksempler er jo tæt forbundet, idet der er aspekter af dem alle i hver af dem - man kan næsten nemmere sige, at de er hver en facet af det samme begreb.

Medier (og især "masse"medier) betyder for mig at jeg aldrig behøver at være alene, uvidende om et emne, eller kede mig.


2) Hvad er medier?

Medier er alt hvad man bruger til at kommunikere mening med (eller i den moderne kunst, mangel på mening... men det er jo også en slags mening i sig selv). Det er alt fra sprog til skrift til skulptur og billeder, teater og dans. Det kan også være mindre åbenlyse ting, såsom parfume - det kommunikerer en vis mening, selv om det ikke er med de mere traditionelle sanser som lyd og syn. (Dufte er jo en vigtig kommunikationsredskab for dyr, selv om det ikke er det for mennesker.) Med det påstand kan jeg jo rode mig ud i at sige at også ting som et måltid kan være et medie (en person der tilbereder sin samlevers yndlingsret prøver jo at sige noget med det), blandt andre mindre åbenlyse fortolkninger.

Medier holder samfundet sammen; uden dem kunne der ikke være nogen større forsamling af mennesker - ingen samfund.


3) Hvordan bruger jeg medier i min hverdag, privat og fagligt?

En typisk dag for mig begynder med at jeg går på nettet og læser mine nye emails, mens jeg spiser morgenmad. Hvis jeg skal i skole den dag, tager jeg papir, blyant og highlighter i brug det meste af dagen. Læreren bruger typisk computer og projektør for at illustrere det vi skal lære om, så jeg kan også siges at bruge de ting som hjælpemiddel. Jeg snakker med de andre elever, og så tager jeg hjem. Jeg tager typisk en gratisavis at læse på vejen, hvis ikke jeg allerede har gjort det om morgenen. Skilte og plakater holder mig informeret om transportationsmuligheder og samfundskulturen. Når jeg kommer hjem tjekker jeg igen mine emailkonti, og bruger så tiden på at læse i bøger, kopier og pdf'er for skolen. Så kan det være jeg slapper af ved at netsurfe, svare private emails, se fjernsyn eller læse i en bog eller avisen. Til sidst bruger jeg nettet til at se på studienettet, hvornår vi skal mødes i skole næste gang.

Skal jeg ikke i skole, er min dag mest præget af at surfe på nettet eller læse bøger for fornøjelsens skyld; dog kan jeg også finde på at skabe medier igennem kunsthåndværk.

I det hele taget er jeg temmelig afhængig af især de digitale medier, både socialt og fagligt. De præger min verden gennemtrængende – de er både "pervasive" og "ubiquitous."