Vidensmedier - Portfolio 3

Vidensmedier
Portfolio 3
af Kristina Amaloo


”The social use and context of an artifact can determine a product’s success as a
meaningful object of use.”




Fig.1 Evolutionen af mobilen.
Kilde: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d6/Mobile_phone_evolution.jpg/400px-Mobile_phone_evolution.jpg



Indledning

Til denne opgave skulle jeg vælge et medie, og gøre rede for det i lyset af vidensmediernes verden. Jeg har valgt at kigge nærmere på mobiltelefonen. Mobilen er efterhånden en velkendt størrelse i gadebilledet i mange lande, men hvad betyder dette egentligt for os i hverdagen? Hvordan undgår vi at blive overvældet af alle de muligheder og brugspotentialer vi står med, når vi tænder for denne lille maskine? Jeg vil prøve at give mit bud på nogle af denne teknologi’s positive såvel som negative aspekter, samt nogle eksempler på, hvorledes vor adfærd har ændret sig netop på grund af mobiltelefonen’s indtog i vores hverdag.

Der er dem, der er skeptiske over for de nye medier/teknologier, der syntes at blive hældt ud over os på en nærmest daglig basis, og som Postman siger i sin bog Teknopolis , "de kloge lader sig ikke rive med". De kloge kunne også kaldes teknofober. Så er der dem som Postman refererer til som teknofile, dvs. personer, som ikke nærer den samme skepsis over for de nye medier, men ser optimistisk på alle opfindelser.

Platon fortalte i sit værk Faidros hvad guden Theuth sagde til den ægyptiske konge Thamus om sin opfindelse af bogstaver, at de ville øge menneskehedens hukommelse og visdom, hvortil kong Thamus svarede, at de ville gøre det stik modsatte, fordi de kun var et middel til ydre påmindelse. Kong Thamus var også bange for, at visdom ikke ville kunne skelnes fra den blotte viden, som det nye medie ville øse ud over alle.

Man kunne påstå, at en mobil ligeledes er et middel til ydre påmindelse; f.eks. er der mange, der ikke længere går med ur fordi de kan se hvad klokken er på mobilen. Der er dem der lader 'vækkeursfunktionen’ fortælle dem ikke bare hvornår de skal noget, men også påminde dem om fødselsdage og andre vigtige dage, og om hvilke gøremål, de skal gøre, ikke bare hvornår. De hjælpes til at finde vej og kan lige ringe hjem og spørge hvad de skal købe ind. Mobilen har overtaget mange af funktionerne fra PDA´en og kan derfor bruges som en aflastning for vores hukommelse, som så er i fare for at blive svækket, sådan som Platon frygtede.

Desuden er de nyere mobiltelefoner også en forbindelse til alverdens viden, som man nærmest kan drukne i - ikke bare det som det er muligt at få fortalt ved at ringe til andre, men vi kan nu via mobiltelefonen også få viden om steder ved hjælp af GPS og 2D-barcode , og ikke mindst hente viden fra internettet med Google , Facebook , Wikipedia m.m. Meget af den viden er rent faktisk overfladisk, og giver ikke anledning til nogen tilegnelse af visdom for den, der opfatter den. Mange gange er dette endda tilsigtet, som med net-tjenester som Twitter. Som Postman siger opstår der en nedbrydning af den antagelse, at der er en forbindelse mellem information, fornuft og nytte, bl.a. igennem massemediernes 'tittit' -verden af soundbites uden kontekst og salget af uvæsentlige informationer. Men betyder det at teknofoberne har ret, og at mobilen ikke er noget vi skal råbe hurra for?

Selv Freud, der som Postman var skeptisk over for de nye teknologier i hans æra, var nødt til at sige om telefonen at "Man kunne fristes til at indvende, om det da ikke er en positiv lystgevinst, en ubetvivlelige tilvækst i lykkefølelse, når jeg, lige så tit det skal være, kan få stemmen af mit barn at høre, der lever hundreder af kilometer borte fra mig, og at jeg ganske kort efter, at min ven er gået i land, kan få at vide, at han er ankommet i god behold efter den lange besværlige rejse?" Han kvalificerer bagefter sine ord med eksempler på at det er teknologien der gjorde det muligt for hans barn eller ven at være så langt væk og derfor gjorde det nødvendigt at bruge telefonen - men han kunne ikke komme med nogen indvendinger mod telefonen selv som sådan.

Mobilen tillader de samme ting som fastnet telefonen, bare uden at man er bundet til et bestemt fysisk sted. Er man ude for en ulykke på motorvejen, er der hurtigt hjælp at hente igennem mobilen. Kan man ikke finde vej til en vens bopæl kan man spørge vedkommende med en hurtig sms, eller man kan ty til GPS hvis mobilen er udstyret med det. Er man forsinket i toget kan man ringe til arbejdet og forklare at man kommer for sent. Mobilen kan bringe os i kontakt med hinanden døgnet rundt, uanset hvor vi befinder os. Det er åbenlyst, at der også er mange fordele ved at have en mobil. Er det så de teknofile, der har ret? Skal vi tage mobilen til os med åbne arme?



Problemstilling

I denne opgave vil jeg forsøge at belyse spørgsmålene:
- Hvordan ændrer mobilen vores opfattelse af virkeligheden?
- Hvordan ændrer mobilen vores forestilling om lykke?
- Hvordan undgår en mobilbruger information overload?
- Hvordan vil man kunne bruge mobilen i et bibliotekssammenhæng?
For at kunne redegøre for disse spørgsmål vil jeg undersøge, hvad en mobil kan bruges til og hvordan vi opfatter den og verden igennem den. Endvidere vil jeg inddrage relevante teorier om medier fra Neil Postman, Klaus Bruhn Jensen, Joshua Meyrowitz m.m.


Hvad er en mobil, og hvad kan den?

Mobilen blev oprindeligt opfundet som et to-vejs kommunikationsredskab, men den har hurtigt udviklet sig til at være meget mere end det. Nu er den en allestedsnærværende interaktiv multimediemaskine; man kunne argumentere for at den faktisk er et meta-medie, da den efterhånden får flere og flere træk i lighed med computere, kameraer osv. Med en mobil er man ikke bare et par taster væk fra alle andre med en telefon (vel at mærke når man befinder sig i et område med dækning af mobilmaster), men man kan også gå på internettet (f.eks. kan man sende poster til Twitter, en nettjeneste der hele tiden opdaterer omverdenen med hvad du laver eller synes i øjeblikket), spille små spil for at afværge kedsomheden, skrive til sin blog, afspille musiknumre på mp3, tage billeder og video og sende dem til bekendte med mobiler, find vej med GPS, høre radio og sende sms'er, endda se fjernsyn og downloadede film. Med fremkomsten af den nye iPhone og kopiprodukter af samme type på scenen kan mobilen nu endnu mere end det. Der er tale om en slags mediekonvergens , hvor den mobile telefon er smeltet sammen med underholdningscentral, computer og PDA. Teknologien forøger lageret af tilgængelige informationer eksponentielt.

Dette forhold gør at man er nødt til forsøge at bringe informationsstrømmen under kontrol for at undgå information overload , hvilket har resulteret i en generel opbygning af hierarkiske systemer, fra vis nummer (så man kan sortere dem man ikke vil tale med fra når de ringer) til den tids- og tilhørs-relaterede hierarkisk opbygning af systemet for at holde styr på ens sms'er. Der er dog stadig langt igen før man kan sige, at informationskrisen er under kontrol; mange (især ældre) vælger simpelthen at ignorere nogle eller mange af det virvar af tilbud mobilen kommer med, for kun at koncentrere sig om selve opkaldene. Det må man sige er en drastisk, men effektiv løsning!

De unge synes simpelthen ikke at mærke til den samme grad information overload – for dem er det et spørgsmål om at svømme som en fisk igennem den informationsstrøm, vi andre drukner i. De er tilsyneladende allerede akklimatiseret til det pres, informationsstrømmen lægger på dem. Men strømmen vil kun tiltage, og på et tidspunkt vil heller ikke de kunne følge med. Hvad så?

Igennem tiderne har institutioner som staten og religionen haft størst betydning I forhold til at sørge for kontrol/ begrænsning af den information, der var til rådighed for borgerne. Religion har imidlertidigt ikke noget at gøre med mobilen, mens staten mest blander sig i privatlivets fred ved at optage opkald fra mistænkte. Dette har ikke noget med informationsoverfloden at gøre, så det ser vi bort fra. Mobiltjenester er stort set ureguleret af disse instanser.

Så er der tre tekniske metoder, vi vil kigge på. Det første er bureaukratiet, som består af en række teknikker der har til opgave at reducere mængden af informationer der skal bearbejdes. Den har vist sig ikke at kontrollere mobilen, men sluser den igennem – ja, den ligefrem understøtter dens udbredelse og brug i effektivitetens navn. Call centers bliver udstyret med opkaldsmenuer, og forretningsfolk bliver nødt til at have mobilen med sig så kontoret kan få fat i dem på alle tidspunkter af døgnet. Hvad så med ekspertise? Ekspertens specialviden kan bruges som en slags social navigation: siger eksperten at nogle funktioner er gode, andre mindre gode, kan mobilbrugeren tage stilling til hvad de vil optage af informationer igennem ekspertens vidensfilter. Så er der de bløde tekniske apparaturer som f.eks. meningsmålinger. Dem vil jeg vove at påstå er effektive på samme måde som eksperterne, fordi de bruger sociale informationer til at bekæmpe sociale informationer – fight fire with fire.

I lighed med computer-teknologien betyder mobiltelefon-teknologien, at kontrollen med den enorme mængde information og viden, der er til råde i vor tid, er lagt ud på brugerne, og at vi selv må sørge for at forvalte såvel de positive som de negative aspekter af konsekvenserne af disse teknologier.

Det kan være der vil komme en form for filter, der ligesom Google gjorde det muligt at navigere nettets kæmpe udbud af information, vil gøre det muligt at navigere mobilens mange tilbud. Indtil da må man væbne sig med, ikke tålmodighed, men zen. Man må vælge at bruge det man har mest brug for, og lade det andet ligge.

Som Postman postulerer er der intet medie, der kun tilføjer eller trækker fra, men nye medier ændrer i virkeligheden alt på økologisk vis. Enhver teknologi er omgivet af institutioner, hvis eksistens og opbygning afspejler det verdensbillede, teknologien favoriserer. Konkurrencen mellem medierne er hård, og når en gammel teknologi bliver 'angrebet' af en ny, betyder det at institutioner trues, og når det sker kommer samfundet i krise. Når hver en sådan ændring betyder at samfundet sendes ud i en krise, må samfundet nu befinde sig i permanent krise, da der opstår nye teknologier - og nye medier - konstant.


Mobilens virkelighed

"Nye teknologier forandrer strukturen i vores interesser: de ting, vi tænker over. De forandrer karakteren af vore symboler: de ting, vi tænker med. Og de forandrer fælleskabets væsen: arenaen, hvor tanker udvikles."

Mobilen er et medie af tredje grad , for den kombinerer tidligere medier og bidrager til nye virkelighedsfremstillinger og social interaktioner. Den virkelighed som vi oplever, er en hvor vi altid er i kontakt med andre, og hvor det beskrives (i hvert fald af dem der lever af at sælge mobiltjenester) som lykken. Lykken = nærvær, og nærvær = at holde kontakten, og hvad er bedre til at gøre dette med end en mobil? "The medium is the message", siger McLuhan , og i dette tilfælde er beskeden "jeg er der med dig". Reklamer gør meget ud af at vise, at når man er i kontakt via mobil er det ligesom at være der selv, og det er der mange der har taget til sig - i en sådan grad, at det offentlige og det private rum tit krydses. F.eks. kan man opleve at være et offentligt sted som på en station, i et tog eller i supermarkedet, og høre diskutioner der hører til det private. Der sker også det, at mobilen bringes ind i situationer hvor den ikke er velkommen, så brugeren bryder med gængse etikette. Før i tiden ville et privat opkald i offentligheden have været socialt upassende. Nu er mobiler ikke velkommen i biografer, under møder og i klasseværelset – men den er der alligevel, og bliver brugt selv når det bliver anset for særdeles upassende. Der er endda skoler og biografer, der laver forsøg med at bruge ny teknologi til at blokere for mobilen, mens man er på skolens eller biografens område (og derved virke som en kontrolinstans over for information overload). Sådan er mediets miljø gået fra at være relativt privat på kontoret eller i hjemmet til at være i offentlighedens sfære.

Mobilens sprog er i stigende grad kædet sammen med iconer, som udløser dens forskellige funktioner. Den har også remedieret en del af chattens uformelle udtryksformer igennem sms'er, som er slået voldsomt igennem på markedet. Her tænker jeg ikke bare på emoticons (smileys), men også på forkortelser af almindelig tekst (" J r dr kl.6 :) "). De ting har været med til at præge en mere uformel måde at kommunikere med hinanden på i hverdagen. Mediets kanal er ikke længere bare sproget, men også tekst og billeder.

En anden tankegang fremmet af mobilen er individualiteten. Der er mange modeller mobiler man kan vælge imellem, og dette er ikke bare et udtryk for hastigheden med hvilket mediet bliver forbedret (og derved de gamle mobiler forældet). Man skal udvise en stil, med den mobil man bruger – f.eks. kan man vælge ‘skins’ til at komme udenpå mobilen, forskellige ringetoner og diverse baggrundsbilleder til displayet. Desuden er bare det, at man har en privat mobil, udtryk for at man er særskildt fra andre; teknologien bliver bruget som emotionel protese, lige så meget som social protese.


Fig.2: Kommunikationsmatrix. Kilde: http://www.komm.ruc.dk/netpub/mk/26f1.jpg

Mobilen repræsenterer et kommunikationsmønster af typen konversation , men med adgang til nettet også af typen konsultation, og med teknologier der kan holde øje med hvor vi er via vores mobil (centrale overvågnings- og registreringssystemer), også af typen registrering.


Mobilen i biblioteket

Det er meget godt at sige at mobilen er nyttig, men det er måske bedre at komme med nogle konkrete eksempler på, hvordan dette medie kan virke som et vidensmedie. Derfra er det nærliggende for mig at tænke på mediernes Mekka: biblioteket. Eller måske rettere sagt, fremtidens bibliotek, hvor alle medier er velkomne og nyttige.

I øjeblikket er der ikke så meget man kan med en mobil i et bibliotek, som man ikke kan andre steder, men med lidt vision kan det ændres. Det er efterhånden ikke mange i dagens Danmark, der ikke har en mobil, og alt tyder på at tendensen er mod at endnu flere vil have sådan en størrelse i fremtiden. Hvorfor ikke drage nytte af denne allestedsnærværende multimediemaskine, som biblioteket oven i købet ikke behøver skaffe for brugerne? Trenden er mod pervasive computing , hvor computerteknologien er en del af alle vores materielle goder. Det må man kunne bruge til noget, og her er nogle eksempler på til hvad:

Radio Frequency Identification (RFID). Med en chip på størrelse med et riskorn (og i fremtiden nok endnu mindre) sat ind i det man vil finde, vil man øjeblikkeligt kunne identificere stedet, hvor ethvert af de materialer biblioteket råder over befinder sig. Men hvordan læser man denne lille chip for at finde det man søger? 'Med mobilen' er det indlysende svar. Ved at downloade og køre et lille program kan mobilen fortælle hvornår 'tampen brænder'. Slut med at lede forgæves efter en bog som bibliotekssystemet siger er hjemme. Dette system er allerede implementerede i et par biblioteker andre steder i verden, dog med PDAer som fokus.

Anmeldelser. Er en bog god eller dårlig, eller indeholder den det man skal bruge? Fremtidens teknik vil tillade brugerne at afgive deres egen mening om materialet, måske i stil med Customer Reviews på Amazon , hvor man kan tildele bøger stjerner alt efter hvor god eller dårlig man mener den er, og så uddybe hvorfor man kan eller ikke kan lide den. Det ville man så kunne finde frem på mobilen med samme program der kørte bibliotekets RFID-læser, og lynhurtigt kunne se om det var noget, man havde lyst til at låne.

Anbefalinger. Via data mining ville det være muligt for bibliotekssystemet at fortælle dig, hvad andre med dine registrerede interesser har lånt, og derved gøre plads til serendipitet , hvor man kan falde over noget man ikke ventede, men synes er interessant. Ligesom anmeldelserne ville man kunne se på mobilen om der var andet at kigge efter mens man var på biblioteket.

Reservering og genlån. Man ville kunne reservere og genlåne materialer med mobilen, og få besked via sms når en reservation var klar til hentning eller når noget materiale skulle genlånes eller afleveres. Dette er der allerede nogen biblioteker der gør.

Udlån. Hvorfor stå i lange køer til reserveringsmaskinerne, når man ved hjælp af pervasive computing og et lille program på mobilen kunne låne materialer med det samme?

E-bøger. Det vil kunne være muligt at låne digitale materialer som e-bøger og film direkte på mobilen, som så kunne tages med alle steder i stedet for andre tungere medier. Dette er der også delvis nogen der tilbyder nu.


Perspektivering

Nu er det sådan at man ikke kan kigge frem uden også at have kigget sig tilbage. Mobilens ‘stamtræ’ leder naturligvis tilbage til fastnetstelefonen, men også længere tilbage til opfindelsen af den elektriske telegraf i 1800-tallet. Selv om det var skreven og ikke talt kommunikation, var telegrafen den første langdistance to-vejs kommunikation. Dengang var det noget af et paradigmeskift, at man pludselig kunne kommunikere nærmest øjeblikkeligt over lange afstande, og der kom hurtigt prestige i det at have fået en telegram, der oftest betød at man havde modtaget vigtige meddelser, både gode og dårlige - ikke mindst fordi det i begyndelsen var de velhavende, der havde råd til denne nye kommunikationsmetode.

Når man spoler frem til nutiden kan man se at der i begyndelsen var samme prestige i at have fastnettelefon og sidenhen mobil; det viste at man 'var nogen'. Nu, hvor mobilen er blevet allemandseje, går diskussionen mere på hvor gammel man skal være, før mobilen bliver en nødvendighed. Ikke kun for at holde sig i kontakt med omverdenen, men for at være med i gruppen, da der netop er mange børn der har og flittigt bruger mobilen i alle døgnets timer til at holde kontakten - med vennerne mere end med familien, som det plejer at være tiltænkt.

Postman omtaler de elitegrupper der opstår, når en befolkningsgruppe tager en ny teknologi til sig - en interessant udvikling er, at det i stigende omfang er de unge, der udgør denne elite, for det er dem der er mest åbne overfor det nye, som jo for dem ikke er mere nyt end så meget andet. Netop blandt de unge ryger man hurtigt ud i kulden, hvis ikke man bøjer sig for gruppepresset og får en mobil, så ens venner kan dele deres elitevidensverden med en. For dem går det som en leg, at lære mobilens 'sprog' at kende, hvor ældre måske går mere målrettet mod at lære de primære funktioner, og ikke den voksende mængde af sekundære funktioner en mobil har og får. Harold Innis taler om vidensmonopoler, og det må man sige de unge i stigende grad har.

Mobilen har ændret formen, omfanget og hastigheden af den information, der formidles mellem mennesker hver dag. Man kan kun gisne om, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Allerede nu arbejdes der på en form for mobil, der kan indopereres i armen (eller rettere sagt, gør huden lysledende), og får sin strømforsyning fra den varme man selv producerer. Vil man en dag kunne se den man taler med (måske igennem Skype eller lignende 'gratis' tjenester), ikke bare på mobilskærmen, men som en slags 'hologram' ved hjælp af specielle briller, kontaktlinser eller implantater? Det ville være en slags augmented reality , der altid var tilgængelig, og også gjorde nettet tilgængelig uden ydre maskiner, styret af selve kroppen; et mediekonvergens hvis omfang der ikke er set endnu.

Det er måske mere nærliggende at spå, at man vil have nemmere ved at føre gruppesamtaler, kunne styre diverse mekanismer igennem mobilen (allerede nu er der en i Afrika, der har opfundet en mobiltjeneste der gør, at bilen sender dig en sms hvis den bliver stjålet - og man kan slukke for motoren ved at sende en sms tilbage. Desuden er der selvfølgelig GPS involveret, så man kan se hvor bilen er. ), og man vil kunne selv bestemme hvordan mobilens casing er udformet, så det kan være alt fra en bamse til en harmonica til steampunk inspireret. Måske vil delene blive udskiftelige, så man kan opgradere uden at skulle smide hele sin gamle mobil ud. Designer-mobiler vil blive udbredt - hvad er den nyeste trend, der passer med dit stil? Man vil enten få bedre, mindre batterier, eller finde på en teknologi der gør at batterier bliver unødvendige. Allerede nu er der i Japan kommet filmplakater op udenfor biografer, der kommunikerer med de forbipasserendes mobiler og lader dem se trailers af filmen på plakaten. Og hvem kan sige hvad nye gennembrud indenfor kunstig intelligens vil betyde for mobilbrugerens sikkerhed på gaden (for ikke at tale om overvågningsmuligheder)?

Mobilen har gjort hvad telegrafen og fastnettelefonen ikke kunne: den har gjort kommunikation over lange afstande ikke bare mulig, men nærmest nødvendig. Den har gjort langdistance kommunikation en integreret del af vores hverdag, og samtidig hjulpet andre teknologier godt i gang. Jeg tror på at mobilen vil være af stor betydning for medieforskningen, da den som ikonisk medie vil kunne klargøre, om der er tale om konvergens eller differentiering i medieverdenen, efterhånden som den remedierer det ene medie efter det andet.


Fig.3 Hvad bliver mobilens fremtid?
Kilde: http://www.informationarchitects.jp/wp-content/uploads/2007/01/iphone_2.png


Opsummering/Konklusion

I denne essay har jeg kigget på hvad mobilen er og hvor den kommer fra, samt undersøgt hvordan den relaterer sig til nogle forskellige medieteorier og spurgt hvad der kan gøres for at kontrollere den information overload, den bringer med sig. Jeg har fremført nogle overvejelser angående positive såvel som negative aspekter der knytter sig til brugen af mobilens mange funktioner og muligheder. Jeg har desuden postuleret hvordan en mobil ville kunne bruges i et biblioteksøjemed, og set på hvordan den har ændret vores måde at tænke og begå os på.

Jeg vil konkludere, at mobilen har og vil få stor betydning for vores hverdag, både socialt, mentalt og muligvis fysisk. Den giver os fornemmelsen af altid at være i kontakt med vores netværk, og derved opfylder den vores behov for nærvær i en vis grad, men den stiller også krav mht. arbejde og andre responsibilities. For tiden er der meget lidt der kan gøres ved den information overload, som den tilbyder, andet end bevidst at vælge nogle informationer fra. Men der vil altid være brug for at holde sig i kontakt med andre, og derfor er mobilen kommet for at blive... i det mindste indtil man finder en immateriel måde at opfylde de samme funktioner.



Litteraturliste

Ludvigsen, Martin (2006) - Designing for Social Interaction s.2
2 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.23
3 (13-11-08) http://semapedia.org/community/learnmore
4 Google (13-11-08) - http://www.google.com
5 Facebook (13-11-08) - http://www.facebook.com
6 Wikipedia (13-11-08) - http://www.wikipedia.org
7 Twitter (13-11-08) - http://www.twitter.com
8 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.89
9 Freud, Sigmund (1929) - Kulturens Byrde
10 iPhone (08-11-08) - http://www.apple.com/iphone/
11 Bruhn Jensen, Klaus (2008) - Medier og samfund, en introduktion s.112-115
12 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Information_overload
13Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.100
14 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.37
15 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.38
16 Bruhn Jensen, Klaus (2008) - Medier og samfund, en introduktion s.21-22
17 McLuhan, Marshall (1964) - Understanding Media: The extensions of man
18 Jensen, Jens F. (13-11-08) - Interaktivitet. http://www.komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm
19 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Pervasive_computing
20 Andreas Schrader (13-11-08) - Hybrary - The Hybrid Library of the Future, http://isnm.de/~schrader/tmp/IOS/N11_Schrader_Sieweke_LibraryOfTheFuture.doc
21 Amazon (13-11-08) - http://www.amazon.com
22 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Data_mining
23 Björneborn, Lennart (2008) - Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek
24 (13-11-08) http://www.oml.city.osaka.jp/english/web_eng.html
25 (13-11-08) http://www.i-cue.co.uk/pdf/38862_launch.pdf
26 Postman, Neil (1993) - Teknopolis s.27
27 Skype (10-11-08) - http://www.skype.com
28 Wikipedia (13-11-08) - http://en.wikipedia.org/wiki/Augmented_reality
29 Morris Mbetsa (13-11-08) - http://www.incubaker.com/tank/2008/09/innovation-in-africa-mobile-anti-theft/
30 (13-11-08) http://www.geek.com/articles/mobile/movie-posters-in-japan-send-info-to-cell-phones-2008095