Portfolio 2

Vidensmedier
Portfolio 2

Hvorfor blogs?

Til denne opgave skulle vi vælge et stykke socialt software, og gøre rede for det i lyset af vidensmediernes verden. Vi har valgt at kigge nærmere på blogs.

Det har jeg gjort fordi, at jeg selv blogger, og kender derfor lidt til bloggerens verden, og de problemer og fordele, det at blogge kan medføre.
Kristina

Først og fremmest skyldes mit valg nysgerrighed. Jeg har altid haft interesse i andre menneskers liv, oplevelser, måde at tænke på og syn på dette og hint. Det er jo hvad en blog kan tænkes at indeholde. Hvad den ellers bliver brugt til og kan bruges til, er jeg på forhånd både lidt skeptisk, men samtidig fascineret af. Det bliver interessant at undersøge dens mugligheder og begrænsninger.
Merete

Jeg har valgt at skrive om blogs da jeg synes det er en god måde at få selvanalyseret mine egne problemer ved hjælp af andres indlæg og min egen indskrivning. Det er også rigtig spændende og pirrende at læse folks nogle gange provokerende indlæg som kan enten overbevise eller få mig til at blive eftertænksom.
Engel

Problemstilling
I denne opgave vil vi belyse:
- Hvordan blogging indvirker på det enkelte individs sociale liv
- Hvorvidt en blogger styrer eller lader sig styre af andre bloggeres mening
- Om en blog kan bruges til seriøse formål
For at kunne redegøre for disse spørgsmål vil vi undersøge, hvordan en blog fungerer, hvad den kan bruges til og hvad gjorde man før i tiden. Endvidere vil vi inddrage relevante teorier om medier som sådan.
(fælles)

Hvad er en blog?

En blog er en slags publiceringsredskab, som man deler med et publikum der rangerer fra en selv til flere tusinde læsere. Det er et redskab til kommunikation i forskudt tid, som lagrer denne information i omvendt datorækkefølge og kan vendes tilbage til og filtreres ved hjælp af tags (emneord). Som Bruhn Jensen siger, er medier teknologier, der sætter mennesker i stand til at overskride tid og rum - og det gør blogs så nydeligt.

Bloggens oprindelse: web log => we blog => blogging
Den moderne blog udviklede sig fra at være en online dagbog, hvor folk holdte et løbende beretning om deres personlige liv. Tidlige blogs var bare manuelt-indskrevet og opdateret almindelige websider. Udviklingen af software-redskaber til at formidle produktionen af artikler gjorde publiceringsprocessen opnåelig for en meget større skare af mindre tekno-kyndige mennesker. Efter en langsom start blev blogging hurtigt populært, godt hjulpet af den næsten simultan udgivelse af de første hosted blog redskaber i 1999: Open Diary, LiveJournal og Blogger.com.

"The term "weblog" was coined by Jorn Barger on 17 December 1997. The short form, "blog," was coined by Peter Merholz, who jokingly broke the word weblog into the phrase we blog in the sidebar of his blog Peterme.com in April or May of 1999. Shortly thereafter, Evan Williams at Pyra Labs used "blog" as both a noun and verb ("to blog," meaning "to edit one's weblog or to post to one's weblog") and devised the term "blogger" in connection with Pyra Labs' Blogger product, leading to the popularization of the terms." (Wikipedia)

Bloggens udformning: sprog
En blog kan enten være hosted på en webside dedikeret til formålet, som f.eks. Blogger, eller man kan downloade blogging software, som f.eks. WordPress; der er nogle blogsteder der giver mulighed for begge dele, som f.eks. LiveJournal (dvs. man frit kan vælge om man vil opdatere sin blog med blogsoftware eller gennem en browser). Når man har skrevet et indlæg, kan man typisk tildele den nogle tags. Tagging, også kendt som folksonomy, er at give indlægget et eller flere emneord, som så kan bruges til at filtrere og genfinde indlæggene. Derefter kan man vente på at nogen kommenterer indlægget, og så selv kommentere deres kommentar. I LiveJournal bliver kommentarene opdelt i threads, så man kan holde styr på de afstikkere, der kan forekomme. I LiveJournal kan man desuden bruge sin blog som RSS feed, og læse hvad der er skrevet på andre blogs med RSS.

Hvad kan en blog? Hvad er dens funktion?
En blog er et redskab, hvorved man kan lagre sine informationer, formidle dem til andre, og finde dem frem igen på et senere tidspunkt ved hjælp af tagging. En blog kan bl.a. bruges som nyheds-aggregator der sorterer i nettets massive information overload (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” s. 57-58.), publiceringsplatform, RSS læser (LiveJournal), klumme, forum og andre sociale formål - det vil sige at en blog bruges både til selvrefleksion, men også og i stigende grad til at holde dig i kontakt med omverdenen, en slags blandet selvpromovering og social kontakt, altså en videndeling, der ikke er begrænset af fysisk tilstedeværelse, udseende eller andre traditionelle bekymringer. Samtidig lagres denne social information, så den på et senere tidspunkt end den er skrevet kan blive ved med at generere social kontakt, samt fungere som huskeseddel for den der har skrevet det.

Bloggens muligheder:

Hvem bruger blogs?
Alle der har noget på hjertet kan benytte en blog. Bloggens brugere er omfattende, for der kan blogges om mange forskellige ting, som appellerer til en bred vifte af forskellige mennesker med forskellige mål med det, at skrive i en blog. Der er dem, der som Lisbeth Klastrup bruger bloggen som et redskab i sin research. Der er dem, der blogger politisk, som på DailyKos. Der er blogs der tjener velgørende formål, som WSPA-International (også de helt små, som kun kan leve i kraft af nettet). Der er blogs der promoverer virksomheder og produkter, blogs der informerer og underholder, og blogs hvis hovedindhold er e/n indlæg - everything/nothing, hvor indholdet betyder alt for bloggeren og intet for alle andre (typisk med et indhold der ligner det, der kommer fra Twitter, en nettjeneste hvor man konstant opdaterer med hvad man laver i øjeblikket), men dog gør at man får en slags ambient awareness af bloggeren (Lisbeth Klastrup). Man kan sige at blogs nu har opnået critical mass, dvs. det stadie, hvor der er så mange der bruger blogs at det giver mening at se dem som en dynamisk online samfund, en virtuel verden med dens egne sociale skel og etikette.

Når man tænker på social software building blocks (Gene Smith) er det at dele viden og forme grupper i højsædet når man blogger. Det med at dele viden behøver næppe yderligere forklaring, da det er bloggerens åbenlyse formål med at blogge. Til gengæld er det måske mere overraskende, at det at forme grupper, eller communities, også figurerer stort på blog-himlen.



Der er tit sammenhæng mellem dem der bruger bestemte blogs, en small world phænomen der gør at selv meget forskellige mennesker finder frem til hinandens blogs via links fra en de kender (eller tit igennem en FOAF, friend of a friend). Disse netværk er skræddersyet ud fra bloggerens interesser uden hensyn til geografisk afstand, en networked invididualism der hjælper small world phænomenen godt i gang. Der kan dannes igennem dette netværk
(kommentarene i en blog er en meget vigtig bestanddel i disse netværk) en gruppe-identitet, dvs. en sense of community eller 'samfundssammenhold' der gør, at en blogger kan føle sig i slægtskab med andre der skriver med samme mening, eller bare samme subjekt. Ens blog bliver en del af ens gruppe-identitet, hvad enten den handler om en bestemt slags musik, politik, holdning til verden eller en blanding af det hele. Faktisk kan disse weak ties, ellers vildt fremmede og ukendte personer der blot deler en interesse med bloggeren, blive til en meget vigtig del af bloggerens hverdag med deres mening (tilkendegivet som kommentarer på både blogs og andre kommentarer) og social klikedannelse, for slet ikke at tale om vigtigheden af deres videndelingspotentiale. Denne identity via connections er vigtig for bloggerens selvopfattelse.

Lidt mindre vigtige end at dele viden og forme grupper er så de punkter, der hedder samtaler, identitet og omdømme. Bloggerens identitetsfølelse har jeg talt lidt om. De fleste blogs bliver i høj grad skrevet for at udløse kommentarer på det, der er skrevet (og derved sætte en samtale igang). Disse kommentarer fører til deres egne kommentarer, og det kan blive ved i en lang thread (tråd, en sammenhængende liste af kommentarer på kommentarer) af kommunikation. Dette er måske bedst kendt fra flame wars, en 'krig' af kommentarer der angriber det den forrige skrev, og som tit udmunder i ad hominem angreb. Til sidst er der den meget menneskelig anliggende af omdømme. Man bliver i høj grad stemplet for det man skriver på nettet, og når bloggerens gruppe-identitet derved er truet er der grund til at være forsigtig med, hvad man skriver i det offentlige rum. Det er der så mange der ikke har lært, men det kommer de til efterhånden som deres netværk svinder ind.



Hvordan påvirker blogs individets sociale liv?

Kommunikationskultur:
Ulig de fleste massemedier er blogging ikke en omfattende kollektiv process, men som kunst mere personligt. Samtidigt skriver bloggeren sin individuelle input ind i et kollektivt medium, et et-til-mange kommunikations startskud der som grenene i et træ spreder og intervæver sig, altså bliver til mange-til-mange kommunikation. Ingen andre steder er det så åbenlyst som i blogosfæren at grænsen mellem webaktører udviskes - den, der producerer, distribuerer, og konsumerer en blog er én og samme person. Denne democratized participation gør, at selv om bloggens forgænger, bogen, havde tendens til at opdele folk i adskilte sociale grupperinger, forbinder bloggen istedet som mediemiljø de forskellige folk. Det eneste der kræves er, at man kan læse/skrive, og med videoblogs på vej frem er det ikke nødvendigvis et permanent krav. Bloggens tilgængelighed samt interaktivitet er ved at ændre de sociale værdier vi lever med, på godt og ondt. Der er tegn på at 'the late age of print' (Jay David Bolter, “Writing Space”: Computers, Hypertext and the Remediation of Print) langsomt bliver til 'the new age of digital media' bl.a. fordi blogs langsomt er ved at få den autoritet trykte medier længe har nydt.

For eksempel fokuserede mange blogs i 2002 på kommentarer den amerikanske senator Trent Lott var kommet med under en fest til ære for senator Strom Thurmond. Lott sagde at USA ville have været bedre tjent hvis Thurmond var blevet president. Hans kritikere så disse kommentarer som underforstået billigelse af hans racesegregationspolitik fra 1948. Dette syn blev bekræftet af dokumenter og optaget interviews som blev gravet frem af bloggere. ("Thurmond ran as the presidential candidate ... a candidacy that was based exclusively and explicitly upon the preservation of legalized segregation and opposition to voting rights and civil rights for blacks." (Josh Marshall) Selv om Lotts kommentarer blev sagt ved en offentlig lejlighed hvor pressen var tilstede var der ingen store nyhedsbureauer der rapporterede hans kontroversielle kommentarer indtil efter at bloggere havde blogget om historien. Blogging udløste en politisk krise der gjorde at Lott måtte træde ned fra sin post.

Blogs, især politiske blogs, kæmper for at tilegne sig den autoritet og troværdighed, vi nærmest automatisk lægger i den trykte medie. Derfor er der mange blogs (hvis ikke alle) der har en layout grammatik som aviser, med flere spalter man læser i og overskrifter og billeder indsat på samme måde. Det er et bevidst valg i remedieringen af avisen i håb om at tro-kulturen følger med.

Blogs befinder sig i en mærkelig position, for selv om de kan virke relativt personlige skal man huske, at alt der ligger på internettet er tilgængeligt for nogen. Derved ligger blogs midt imellem det private og det offentlige rum, og det kan være et problem. Hvor går grænsen? Der er det engelske ord dooced, der betyder "at blive fyret fra sit arbejde pga. noget, man har skrevet på sin blog." Ordet stammer netop fra en kvinde der har en privat blog ved navn Dooce; hun blev fyret for at have skrevet nedladende om hendes chef i den (Heather Armstrong). Det er noget, der sker for flere og flere efterhånden som blogging bliver mere populært, og det er de færreste der som kvinden i eksemplet finder ud af, at de kan leve af at blogge.
Kristina

Hvad brugte man før man havde blogs?

Dagbog i bogform sammenholdt med blogs

Helt tilbage til de ældste kulturer er der blevet ført forskellige former for dagbøger lige fra logbøger på skibene til fortællinger om guders og menneskers færden.

Anne Franks dagbog har gjort et uudsletteligt indtryk med sin gribende beskrivelse om at være en jødisk pige under krigen. Hendes fortælling nåede ud til folk og gjorde og gør stadig en forskel. De fleste dagbøger, før som nu, er skrevet til eget brug. Ægtheden er til at tage og føle på og de evt. frustrationer eller glæder, som er nedfældet forbliver ofte private til personens død, hvorefter de efterladte kan finde glæde ved at læse den. (Anne Frank “Anne Franks dagbog”.)

Dette står i kontrast til, hvad en blog-dagbog kan bruges til, da personens tanker, sorger som glæder, bliver offentliggjort her og nu og samtidig, når ud til en større læserskare. Personer, som ikke er opmærksomme på, hvem som kan finde på at læse hans/hendes blog, kan risikere at skade sit omdømme, så f.eks. deres job kommer i farezonen. Omvendt har de mulighed for at blive hørt, idet andre kan kommentere, hvad de har skrevet, og måske modtage komplimenter eller brugbare råd.

Rejsedagbog:

En sådan stammer oprindelig fra en anden tid og blev skrevet i en anden kontekst end den nutidige. H.C. Andersens berømte ord: "At rejse er at leve" giver stadig mening den dag i dag. Intensiteten i hans skrivning gjorde indtryk, dengang som nu. Knud Rasmussens dagbøger er ligeledes blevet meget omtalte i eftertiden. Ligheden mellem de to er den, at de gjorde noget anderledes en folk sædvanligvis gjorde på den tid. Selve dagbogen er et vældigt godt udtryksmiddel og så oven i købet med datering til glæde for andre læsere før og nu.

I dag bliver mange blogs også brugt på denne måde til glæde for de rejsende selv, deres familie, venner og andre interesserede. Der er de lidt officielle blogs, møntet på mange læsere, og de lidt mere personlige til sig selv og familien. Til forskel fra de ældre dagbøger kan der tilføjes billeder og oversigtskort. Hilsener kan sendes af sted imens man er på farten og tilføjelse af tips og links til div. oplysninger om rejsemålet kan også indlægges m.m.

Fordelene ved en blog-rejsedagbog er mange, men de personlige og dermed betydningsfulde oplevelser for én selv, vil man nok begrænse noget, når de skal overføres til bloggen, medmindre det er personens formål med sin blog at give det videre og i nogle tilfælde ligefrem tjene penge på det. (National Geographic)Spørgsmålet er også, om den erfaring, indlevelse og de indtryk, man gerne får på rejsens destinationer, bliver mindre intense, når man hele tiden kan "omstille" sin fokus til det derhjemme. Nogle ville mene, at det gør én mere tryg, mens andre måske ville blive mere urolige ved hele tiden at kunne følge med i, hvordan det går. Det er der ikke noget entydigt svar på.

De ældre rejsedagbøger havde mulighed for et ganske særligt nærvær, fordi personen, som skrev den, var til stede i nuet uden anden kontaktmulighed end direkte kommunikation eller at fatte pennen eller skrivemaskinen. (Jay David Bolter, “Writing Space”: Computers, Hypertext and the Remediation of Print)

Omvendt er begge medier egnede til at bearbejde indtryk, hvis dette er, hvad man ønsker.

Klummer i blogs

En klumme minder i sin udformning meget om en dagbog. Forskellen er, at den er skrevet med henblik på, at folk læser den og er som sådan skrevet mest for, at skribenten kan give sin mening til kende om stort og småt. Som regel tager denne en aktuel problematik op, af og til set med sarkastiske briller, mens indholdet hos en anden har karakter af en lidt intim fortælling, som også kan udmønte sig i en vis selvironi.

Aviser med respekt for sig selv, har naturligvis en "Klumme", som regel skrevet af en kendt person. Men med masse- mediernes fremmarch, som har forårsaget, at folk har lettere adgang til sin egen publicering, har de mere private personer også fået chancen for at udgive noget. I gratisavisen Urban kan læserne fx logge sig ind og give et bud på et indlæg, som så muligvis bliver trykt næste dag. Dette er en ny måde at fastholde læserne på, da de nye medier med tiden absorberer de ældre medier, som dermed må finde nye veje (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” s.156). I en klumme er der som regel et gran af visdom, idet skribenten formidler noget, som han/hun har iagttaget og lært af. Skribenten deler sin viden med læserne og udøver dermed en form for vidensdeling.

Forskerblogs

Vi vil også lige nævne forskerblogs, hvor forskere kan dele, udvikle, bearbejde og supplere deres viden om det emne, som de arbejder med på tværs af tid og sted.

Hvilken indvirkning har blogging på brugerne?

Børn og unge af i dag er vokset op med medier som en lige så naturlig ting, som at spise eller sove. De har ikke oplevet, at man engang kun kunne bevæge sig ned til postkassen med et brev, hvis man skulle formidle noget skriftligt til en anden. Sandsynligvis er de også blevet skånet for at skrive opgave i flere timer i hånden,vel og mærke!

I dag er computeren et fantastisk hjælpemiddel for alle, som kan bruge én, den støtter hukommelse, indlæring og kommunikation med omverdenen (Manuel Castells ”Internetgalaksen”). Den er det moderne menneskes forlængede arm.

Den unge generation har fuldt og helt integreret medier i deres dagligdag,og er sjældent udenfor rækkevidde (Hjarvard ”Det selskabelige samfund” fra s.147). Kontakten til omverdenen er vigtig at vedligeholde, bekræfte og selv blive set, hørt eller læst (Malene Charlotte Larsen). Blogging er bare en af genvejene til anerkendelse og er måske en kende mere seriøst end f.eks Facebook, da en oprettelse af en personlig blog kræver både initativ og pleje, hvis den skal blive populær i den eller de kredse, som kunne finde på at besøge den. Den forpligter bloggeren til at have en mening, en attitude eller en spændende eller anderledes hverdag. Modne bloggere er ofte bevidste om, hvad de kan eller vil skrive offentligt, men kan man forvente, at unge tænker ligesådan? Deres umiddelbare ønske er nok snarere en form for selvbekræftelse, (Information; art. d.01.09.05) hvor de kan undersøge eller dyrke, hvad de selv vil stå eller står for, og samtidig kan blive defineret, når andre besøger bloggen. Identitet og relationer hænger nøje sammen især i teenage-årene, og der kan blogging både tilføre de unge noget positivt såvel som negativt. Negativt for de unge, som ikke kan skelne, hvad der kan skade dem at lægge ud og positivt for dem, som bruger deres blog til at lære sig selv og sine venner bedre at kende. (Se billede nedenunder.)



Sprogbrug

Tilbage i de gamle kulturer (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv”. S. 135) var det orale sprog ikke så udviklet, regner man med, da udviklingen på andre områder ikke var nået særligt langt. Kommunikationen blev dog gradvist udvidet og forbedret op gennem tiderne.

Hopper man frem til i dag, er der stadig stor variation af, hvordan forskellige mennesker udtrykker sig, det være sig i den virkelige verden eller på bloggen. Alt efter hvilke typer blogs, som man vælger, vil sproget være vidt forskelligt. Teenagere udveksler gerne nye seje udtryk med hinanden, hvilket er en vigtig del af fællesskabet. Mere modne private bloggere bruger et hverdagsagtigt ligefremt sprog. Lidt mere højtideligt er sproget i en forskerblog såvel som i en virksomhedsblog, hvor man skal repræsentere et projekt eller en virksomhed.
Merete

Hvordan har kommunikation forandret sig mennesker imellem?
Vores samfund i dag er i en rivende udvikling, vi har svært ved at beslutte os for hvilket navn, vi vil give samfundet, da der er hele tiden sker store forandringer, og det der havde størst betydning i går forsvinder ud i periferien dagen efter. Tingene får nye egenskaber og de gamle egenskaber, glemmer man eller også bliver der bare opfundet helt nye ting.

Videnskabsfolk diskuterer om vi lever i en videnssamfund, infosamfund, multimediesamfund fordi alle tingene har stor betydning i vores hverdag (Niels Ole Finnemnn ”Internettet i mediehistorisk perspektiv” S. 135). Alle samfund har brug for at få viden og information og for at få den ud til andre, det får de på forskellige måder via forskellige medier og derfor er de alle informationssamfund. Vi er alle en del af et socialt samfund som har lyst til at kommunikerer med hinanden, så mange af de opfindelser der er blevet skabt i tidernes løb har været så populære, fordi de enten har givet os mere tid til at være sammen med dem vi holder af eller også har det givet os et værktøj til at komme tættere, eller føle os tættere på dem vi holder af. Vi kan sige at jordens befolknings både historisk og nutidigt i 5 infosamfund. Den første; det orale samfund får deres viden ud og lært noget nyt gennem historiefortællinger, skrøner, sproget, kunst og musik (Læs mere og se billedet). Det ældste man har fra det samfund er Lascaux grotten som er en grotte i Sydfrankrig med et hulemaleri der er blevet bedømt til at være ca. 12.000 f.kr.

Det andet infosamfund skete næsten simultant flere steder helt uden kontakt. Den fik og nogle får deres viden og giver den videre via tale og skrift. Ægypterne der havde hieroglyfferne, Mesoamerika havde det også, så man kan se bare ud fra de to eksempler, at de nok ikke havde kontakt med hinanden, men at det var en naturlig del af menneskets udvikling. Der er talrige eksempler på forskellige skriftsprog, der blev lavet på denne tid. Skriftsproget er blevet bevaret til i dag. Det gav befolkningen et overskud til at bruge deres hverdag på andet end at bruge deres fælleshukommelse på at huske og se fremad, fordi de fik en ny form for hukommelse via skriften, som gav dem overskud til udvikling, finde på nye idéer og opfinde.

Det tredje infosamfund opstod i Kina i ca. 600 f.kr og det var en kombination af de to gamle tale og skrift, men nu kom bogtryk, som i starten bestod af løse typer. Det kom først til Korea ca. 1240, vi glemmer nemt at det ikke var Johan Gutenberg, der opfandt det og først der bredte det sig til Europa (Der er gode billeder og videre beskrivelse i ” Verdens litteraturhistorie 1450-1720 bind 3” fra side 53.). Før var bøger en dyr vare, og det var lænkebøger i klostre som de færreste fik lov til at kigge i. Nu blev bøgerne mere letlæselige og nemmere at transportere med sig. Folk lærte at læse, der blev indført skolegang og folks viden blev større.

Det fjerde infosamfund inkluderer tale, skrift, bogtryk og energi brugende medier, der findes dampmaskinen, men man tænker også samtidig på energi som strøm, som fx elektriske telegraf. Vores liv har også forandret sig, siden vi har fået alle disse ting, hvor vi før hen var nød til at sende et brev til en fjern slægtning, kunne vi pludselig ringe til dem og faktisk føle, de var lige ved siden af os, så det var ikke så vigtigt hvor langt væk folk boede fra hinanden, fordi kontakten kunne sagtens blive skabt alligevel - og hurtigt.

Den femte infosamfund indeholder tale, skrift, bogtryk, energi brugende medier og digitale medier. Digitale medier er udregningsmaskiner, hvor de faktisk bruges som en slags regnemaskiner, men er mere komplekse. De har deres eget helt specielle alfabet som består af 1 og 0 taller, nogle af de første maskiner fyldte et parcelhus, og i dag kan vi gå på internettet via mobiltelefon, som fylder mindre end en hånd. Det er en udvikling der er sket, hvor idéerne begyndte at komme frem lige efter 2. verdenskrig. Man følte et stort behov for at lave nogle programmer for at forsvare informationer og få styr på dem. Den hurtige udbredelse kom blandt andet for, at alt det der blev lavet blev lagt ud, kunne alle redigere i og forbedre det, men ikke mindst fordi det var gratis. I dag, cirka 60 år senere er computeren integreret i småting vi ikke tænker over som fx i komfur for at vise digitaluret. Der er sket en rivende udvikling, og selvom vi nu kan sende e-mails via computeren uden porto, er det mest utrolige jo, at selvom vi har en hjælpende elektronik, så skriver vi stadig ting ned i hånden. Der er mange opfindelser, som er blevet gjort, der har været en stor hjælp til kommunikation og informations udbredelse, men der er få ting der er uddøde. Selvom der er sket meget med mennesker siden det første infosamfund opstod, har vores behov for nærhed og kommunikation ikke forandret sig. Selvom vi har venner der bor længere væk, end vi kan gå hen til, så er vi stadigvæk venner med dem i dag, fordi vi kan holde kontakten ved lige med dem. Da det første infosamfund startede kunne det ikke betale sig at have venner så langt væk, fordi man aldrig ville møde dem, og hvordan ville man komme i kontakt med hinanden. Bloggen er både med til at fortælle os hvad andre laver som vi kender, eller som vi lærer at kende. Vi kan lære andres meninger at kende, som kan virke provokerende, som nogle gange kan rykke grænser for vores meninger eller styrke dem.

Hvilke typer blogs findes der?

Bloggen er et godt eksempel på at selvom det kun er ti år gammelt, har det forandret udseende og givet nye muligheder for at udtrykke os, men i bund og grund er blogging stadigt det samme, som det var, da det startede, der er bare flere der har opdaget det.

Der findes metablogs (TV2), meta betyder flere medier, hvor man ligger videoer, billeder, links og stemmeklip. Der findes et utal af dem og de fortæller deres historie på en ny måde.

Nogle gange er det, så de bedre kan huske som en elektronisk note. Mange gange bliver der lavet lister eller linket til en side, så man både nemmere kan sprede sin mening om noget eller bare nemmere huske det og fiske det frem af gemmerne, end at huske på en indviklet hjemmeside adresse. Inde på denne hjemmeside er der både private blogs og også reklameblogs for kommende tv programmer som Tv2 news har en meget populær blog derinde og der skriver de forskellige værter derinde omkring deres forberedelse til deres program kommer i luften og hvad man skal glæde sig til. Der er nogen gange nogen af værterne der har skrevet hvordan en nyhed har påvirket dem følelsesmæssigt og hvilke tanker de har haft inden de skal fortælle resten af Danmark om det. Det er ikke altid man synes som et lige sjovt job at være nyhedsoplæser, når man skal dele triste nyheder til hele Danmark.

I Urban og andre gratisaviser har de tit ikke råd og tid til at interviewe kendte politiker og andre markante personligheder som er oppe i tiden omkring et emne. De er begyndt at bruge et nyt medie til at få svar eller nyheder ind på. En af de mest benyttede for tiden og meget populære både blandt læsere og pressen er Søren Pinds blog, fordi han til tider går meget imod hvad Venstre står for og skriver sin helt egen mening. Der er mange der bliver tiltalt af politikerblogs fordi så kan du kommenterer deres meninger og det er som man kommer meget tættere på politikerens person og er face to face ved personen.
Engel




Vores egen Blog

Til brug for vores opgave har vi fra starten oprettet en blog, som vi flittigt har benyttet til at putte tanker, ideer, kommentarer og færdige produkter ind på. Vores blog har været et godt redskab som huskeblog og til vidensdeling under arbejdet på vores portfolio. Når vi mente at være klar med et afsnit og har lagt det ind, kunne de to andre straks se og kommentere det skrevne uafhængigt af, hvor vi har befundet os. Det har været en stor fordel at kunne samle det hele eet sted, så vi kunne holde lidt sammen på opgaven og ikke mindst supplere hinanden i processen. At kunne praktisere et samarbejde via en blog, har vi dermed afprøvet og det er en god løsning, men det er naturligvis kun en del af samarbejdet som den kan erstatte. (Vores blog.)
Merete

Perspektivering

Vi tror på at bloggen bliver bevaret, men med nye funktioner og formål.
Vi mener at bloggen vil blive mere specialiseret til sit publikum. Den vil tiltale en bredere brugerskare, da der skabes et stærkere tilhørsforhold pga. de mange bloggere, det er nemlig når ting bliver mere specialiseret at man kan finde sin personlige niche. Det kan medføre at der bliver information overload da alle vil være med på bølgen og lade folk komme til sig og ikke omvendt, det medfølger også at når mange vil være med til at lave et medie og alle har ikke lige stor motivation bag, så kan bloggen blive misligholdt og ikke opdateret.

Opsummering

I denne opgave har vi uddybet, hvad en blog er, og hvad den kan anvendes til med hensyn til videndeling, formidling og lagring. Desuden har vi kigget på problemstillingen af hvordan blogging indvirker på det enkelte individs sociale liv. For at kunne redegøre for disse spørgsmål har vi undersøgt, hvordan en blog fungerer, hvad den kan bruges til og hvad gjorde man før i tiden. Endvidere har vi inddraget relevante teorier om medier som sådan.

Konklusion

Vi har fundet ud af at bloggen indvirker på den enkeltes sociale liv ved at være en social protese fordi man får kontakt med folk igennem nettet. Det kan både virke positivt og negativt. Positivt fordi man kommer i kontakt med nye mennesker som man ellers ikke ville møde. Man føler sig set, hørt og forstået så derfor bliver man bekræftet som menneske. Negativt fordi man kan glemme at vedligeholde sine nære relationer og tror at ens mening er den fremherskende, da man nemmere finder åndsfæller der end i virkeligheden, som fx nynazister som finder sammen og laver optog i fælles front.

Vi har arbejdet os frem til at bloggere er nødt til at finde deres egen ståsted, for ikke at blive influeret af hvad andre mener. Gruppepres opstår nemt i netværk, og til sociale begivenheder som fx valg.

Til slut har vi redegjort for, at blogging kan være seriøst, fx i virksomhedsblogs, hvor det fjerner topstyringen og giver medarbejderne fornemmelsen af medindflydelse.